詩篇 2

1 何なればもろもろの國人はさわぎたち諸民はむなしきことを謀るや

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

2 地のもろもろの王はたちかまへ群伯はともに議り ヱホバとその受膏者とにさからひていふ

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

3 われらその械をこぼち その繩をすてんと

»Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

4 天に坐するもの笑ひたまはん 主かれらを嘲りたまふべし

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

5 かくて主は忿恚をもてものいひ大なる怒をもてかれらを怖まどはしめて宣給ふ

Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

6 しかれども我わが王をわがきよきシオンの山にたてたりと

»Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

7 われ詔命をのべんヱホバわれに宣まへり なんぢはわが子なり今日われなんぢを生り

Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

8 われに求めよ さらば汝にもろもろの國を嗣業としてあたへ地の極をなんぢの有としてあたへん

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

9 汝くろがねの杖をもて彼等をうちやぶり陶工のうつはもののごとくに打碎かんと

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

10 されば汝等もろもろの王よ さとかれ地の審士輩をしへをうけよ

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

11 畏をもてヱホバにつかへ戰慄をもてよろこべ

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

12 子にくちつけせよ おそらくはかれ怒をはなちなんぢら途にほろびんその忿恚はすみやかに燃べければなり すべてかれに依賴むものは福ひなり

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!