詩篇 19

1 もろもろの天は神のえいくわうをあらはし 穹蒼はその手のわざをしめす

Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 この日ことばをかの日につたへこのよ知識をかの夜におくる

Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

3 語らずいはずその聲きこえざるに

Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

4 そのひびきは全地にあまねく そのことばは地のはてにまでおよぶ 神はかしこに帷幄を日のためにまうけたまへり

Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

5 日は新婿がいはひの殿をいづるごとく勇士がきそひはしるをよろこぶに似たり

naar Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. Paa Himlen rejste han Solen et Telt;

6 そのいでたつや天の涯よりし その運りゆくや天のはてにいたる 物としてその和喣をかうぶらざるはなし

som en Brudgom gaar den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

7 ヱホバの法はまたくして霊魂をいきかへらしめ ヱホバの證詞はかたくして愚なるものを智からしむ

rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb naar til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

8 ヱホバの訓諭はなほくして心をよろこばしめ ヱホバの誡命はきよくして眼をあきらかならしむ

HERRENS Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENS Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

9 ヱホバを惶みおそるる道はきよくして世々にたゆることなく ヱホバのさばきは眞實にしてことごとく正し

HERRENS Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENS Bud er purt, giver Øjet Glans,

10 これを黄金にくらぶるもおほくの純精金にくらぶるも 彌増りてしたふべく これを蜜にくらぶるも蜂のすの滴瀝にくらぶるもいやまさりて甘し

HERRENS Frygt er ren, varer evigt, HERRENS Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

11 なんぢの僕はこれらによりて儆戒をうく これらをまもらば大なる報賞あらん

kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

12 たれかおのれの過失をしりえんや ねがはくは我をかくれたる愆より解放ちたまへ

Din Tjener tager og Vare paa dem; at holde dem lønner sig rigt.

13 願くはなんぢの僕をひきとめて故意なる罪ををかさしめず それをわが主たらしめ給ふなかれ さればわれ玷なきものとなりて大なる愆をまぬかるるをえん

Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

14 ヱホバわが磐わが贖主よ わがくちの言わがこころの思念なんぢのまへに悦ばるることを得しめたまへ

Værn ogsaa din Tjener mod frække, ej raade de over mig! Saa bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker naa frem for dit Aasyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!