< 詩篇 129 >

1 今イスラエルはいふべし彼等はしばしば我をわかきときより惱めたり
Sang til Festrejserne.
2 かれらはしばしば我をわかきときより惱めたり されどわれに勝ことを得ざりき
De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3 耕すものはわが背をたがへしてその畎をながくせり
Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
4 ヱホバは義し あしきものの繩をたちたまへり
retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5 シオンをにくむ者はみな恥をおびてしりぞかせらるべし
Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6 かれらは長たざるさきにかるる屋上の草のごとし
blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
7 これを刈るものはその手にみたず 之をつかぬるものはその束ふところに盈ざるなり
og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
8 かたはらを過るものはヱホバの惠なんぢの上にあれといはず われらヱホバの名によりてなんぢらを祝すといはず
Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

< 詩篇 129 >