詩篇 120

1 われ困苦にあひてヱホバをよびしかば我にこたへたまへり

En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 ヱホバよねがはくは虚偽のくちびる欺詐の舌よりわが霊魂をたすけいだしたまへ

Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 あざむきの舌よなんぢに何をあたへられ 何をくはへらるべきか

Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 ますらをの利き箭と金萑花のあつき炭となり

Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

5 わざはひなるかな我はメセクにやどりケダルの幕屋のかたはらに住めり

Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

6 わがたましひは平安をにくむものと偕にすめり

Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 われは平安をねがふ されど我ものいふときにかれら戰爭をこのむ

Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.