詩篇 119
1 おのが道をなほくしてヱホバの律法をあゆむ者はさいはひなり
Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
2 ヱホバのもろもろの證詞をまもり 心をつくしてヱホバを尋求むるものは福ひなり
Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
3 かかる人は不義をおこなはずしてヱホバの道をあゆむなり
de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
4 ヱホバよなんぢ訓諭をわれらに命じてねんごろに守らせたまふ
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 なんぢわが道をかたくたててその律法をまもらせたまはんことを
O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
6 われ汝のもろもろの誡命にこころをとむるときは恥ることあらじ
Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
7 われ汝のただしき審判をまなばば 直き心をもてなんぢに感謝せん
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 われは律法をまもらん われを棄はてたまふなかれ
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 わかき人はなにによりてかその道をきよめん 聖言にしたがひて愼むのほかぞなき
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
10 われ心をつくして汝をたづねもとめたり 願くはなんぢの誡命より迷ひいださしめ給ふなかれ
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 われ汝にむかひて罪ををかすまじき爲になんぢの言をわが心のうちに蔵へたり
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 讃べきかなヱホバよねがはくは律法をわれに敎へたまへ
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 われわが口唇をもてなんぢの口よりいでしもろもろの審判をのべつたへたり
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 我もろもろの財貨をよろこぶごとくに汝のあかしの道をよろこべり
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 我なんぢの訓諭をおもひ汝のみちに心をとめん
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 われは律法をよろこび聖言をわするることなからん
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 ねがはくは汝のしもべを豊にあしらひて存へしめたまへ さらばわれ聖言をまもらん
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 なんぢわが眼をひらき なんぢの法のうちなる奇しきことを我にみせたまへ
Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
19 われは世にある旅客なり 我になんぢの誡命をかくしたまふなかれ
Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 斷るときなくなんぢの審判をしたふが故にわが霊魂はくだくるなり
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 汝はたかぶる者をせめたまへり なんぢの誡命よりまよひづる者はのろはる
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 我なんぢの證詞をまもりたり 我より謗とあなどりとを取去たまへ
Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
23 又もろもろの侯は坐して相語りわれをそこなはんとせり 然はあれど汝のしもべは律法をふかく思へり
Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
24 汝のもろもろの證詞はわれをよろこばせわれをさとす者なり
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
25 わが霊魂は塵につきぬ なんぢの言にしたがひて我をいかしたまへ
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 我わがふめる道をあらはししかば汝こたへを我になしたまへり なんぢの律法をわれに敎へたまへ
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 なんぢの訓諭のみちを我にわきまへしめたまへ われ汝のくすしき事跡をふかく思はん
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
28 わがたましひ痛めるによりてとけゆく ねがはくは聖言にしたがひて我にちからを予へたまへ
Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 願くはいつはりの道をわれより遠ざけ なんぢの法をもて我をめぐみたまへ
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
30 われは眞實のみちをえらび 恒になんぢのもろもろの審判をわが前におけり
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
31 我なんぢの證詞をしたひて離れず ヱホバよねがはくは我をはづかしめ給ふなかれ
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 われ汝のいましめの道をはしらん その時なんぢわが心をひろく爲たまふべし
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 ヱホバよ願くはなんぢの律法のみちを我にをしへたまへ われ終にいたるまで之をまもらん
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
34 われに智慧をあたへ給へ さらば我なんぢの法をまもり心をつくして之にしたがはん
Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 われに汝のいましめの道をふましめたまへ われその道をたのしめばなり
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 わが心をなんぢの證詞にかたぶかしめて 貪利にかたぶかしめ給ふなかれ
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 わが眼をほかにむけて虚しきことを見ざらしめ 我をなんぢの途にて活し給へ
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 ひたすらに汝をおそるる汝のしもべに 聖言をかたくしたまへ
Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
39 わがおそるる謗をのぞきたまへ そはなんぢの審判はきはめて善し
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 我なんぢの訓諭をしたへり 願くはなんぢの義をもて我をいかしたまへ
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 ヱホバよ聖言にしたがひてなんぢの憐憫なんぢの拯救を我にのぞませたまへ
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 さらば我われを謗るものに答ふることをえん われ聖言によりたのめばなり
saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
43 又わが口より眞理のことばをことごとく除き給ふなかれ われなんぢの審判をのぞみたればなり
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
44 われたえずいや永久になんぢの法をまもらん
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 われなんぢの訓諭をもとめたるにより障なくしてあゆまん
jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
46 われまた王たちの前になんぢの證詞をかたりて恥ることあらじ
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 我わが愛するなんぢの誡命をもて己をたのしましめん
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
48 われ手をわがあいする汝のいましめに擧げ なんぢの律法をふかく思はん
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
49 ねがはくは汝のしもべに宣ひたる聖言をおもひいだしたまへ 汝われに之をのぞましめ給へり
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
50 なんぢの聖言はわれを活ししがゆゑに 今もなほわが艱難のときの安慰なり
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 高ぶる者おほいに我をあざわらへり されど我なんぢの法をはなれざりき
De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 ヱホバよわれ汝がふるき往昔よりの審判をおもひいだして自から慰めたり
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 なんぢの法をすつる惡者のゆゑによりて 我はげしき怒をおこしたり
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 なんぢの律法はわが旅の家にてわが歌となれり
Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 ヱホバよわれ夜間になんぢの名をおもひいだして なんぢの法をまもれり
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 われ汝のさとしを守りしによりてこの事をえたるなり
Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
57 ヱホバはわがうくべき有なり われ汝のもろもろの言をまもらんといへり
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 われ心をつくして汝のめぐみを請求めたり ねがはくは聖言にしたがひて我をあはれみたまへ
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
59 我わがすべての途をおもひ 足をかへしてなんぢの證詞にむけたり
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 我なんぢの誡命をまもるに速けくしてたゆたはざりき
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 惡きものの繩われに纏ひたれども 我なんぢの法をわすれざりき
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 我なんぢのただしき審判のゆゑに 夜半におきてなんぢに感謝せん
Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 われは汝をおそるる者 またなんぢの訓諭をまもるものの侶なり
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 ヱホバよ汝のあはれみは地にみちたり 願くはなんぢの律法をわれにをしへたまへ
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 ヱホバよなんぢ聖言にしたがひ惠をもてその僕をあしらひたまへり
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 われ汝のいましめを信ず ねがはくはわれに聡明と智識とををしへたまへ
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
67 われ苦しまざる前にはまよひいでぬ されど今はわれ聖言をまもる
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 なんぢは善にして善をおこなひたまふ ねがはくは汝のおきてを我にをしへたまへ
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 高ぶるもの虚偽をくはだてて我にさからへり われ心をつくしてなんぢの訓諭をまもらん
De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 かれらの心はこえふとりて脂のごとし されど我はなんぢの法をたのしむ
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 困苦にあひたりしは我によきことなり 此によりて我なんぢの律法をまなびえたり
Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 なんぢの口の法はわがためには千々のこがね白銀にもまされり
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 なんぢの手はわれを造りわれを形づくれり ねがはくは智慧をあたへて我になんぢの誡命をまなばしめたまへ
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
74 なんぢを畏るるものは我をみて喜ばん われ聖言によりて望をいたきたればなり
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
75 ヱホバよ我はなんぢの審判のただしく又なんぢが眞實をもて我をくるしめたまひしを知る
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 ねがはくは汝のしもべに宣ひたる聖言にしたがひて 汝の仁慈をわが安慰となしたまへ
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 なんぢの憐憫をわれに臨ませたまへ さらばわれ生ん なんぢの法はわが樂しめるところなり
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
78 高ぶるものに恥をかうぷらせたまへ かれらは虚偽をもて我をくつがへしたればなり されど我なんぢの訓諭をふかくおもはん
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
79 汝をおそるる者となんぢの證詞をしるものとを我にかへらしめたまへ
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 わがこころを全くして汝のおきてを守らしめたまへ さらばわれ恥をかうぶらじ
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 わが霊魂はなんぢの救をしたひてたえいるばかりなり 然どわれなほ聖言によりて望をいだく
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
82 なんぢ何のとき我をなぐさむるやといひつつ 我みことばを慕ふによりて眼おとろふ
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
83 我は煙のなかの革嚢のごとくなりぬれども 尚なんぢの律法をわすれず
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 汝のしもべの日は幾何ありや 汝いづれのとき我をせむるものに審判をおこなひたまふや
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 たかぶる者われを害はんとて阱をほれり かれらはなんぢの法にしたがはず
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 なんぢの誡命はみな眞實なり かれらは虚偽をもて我をせむ ねがはくは我をたすけたまへ
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 かれらは地にてほとんど我をほろぼせり されど我はなんぢの訓諭をすてざりき
De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 願くはなんぢの仁慈にしたがひて我をいかしたまへ 然ばわれ御口よりいづる證詞をまもらん
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 ヱホバよみことばは天にてとこしえに定まり
HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
90 なんぢの眞實はよろづ世におよぶ なんぢ地をかたく立たまへば地はつねにあり
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
91 これらのものはなんぢの命令にしたがひ 恒にありて今日にいたる 萬のものは皆なんぢの僕なればなり
Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 なんぢの法わがたのしみとならざりしならば我はつひに患難のうちに滅びたるならん
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 われ恒になんぢの訓諭をわすれじ 汝これをもて我をいかしたまへばなり
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 我はなんぢの有なりねがはくは我をすくひたまへ われ汝のさとしを求めたり
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
95 惡きものは我をほろぼさんとして窺ひぬ われは唯なんぢのもろもろの證詞をおもはん
De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 我もろもろの純全に限あるをみたり されど汝のいましめはいと廣し
For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
97 われなんぢの法をいつくしむこといかばかりぞや われ終日これを深くおもふ
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
98 なんぢの誡命はつねに我とともにありて 我をわが仇にまさりて慧からしむ
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 我はなんぢの證詞をふかくおもふが故に わがすべての師にまさりて智慧おほし
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
100 我はなんぢの訓諭をまもるがゆゑに 老たる者にまさりて事をわきまふるなり
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
101 われ聖言をまもらんために わが足をとどめてもろもろのあしき途にゆかしめず
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 なんぢ我ををしへたまひしによりて 我なんぢの審判をはなれざりき
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 みことばの滋味はわが腭にあまきこといかばかりぞや 蜜のわが口に甘きにまされり
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 我なんぢの訓諭によりて智慧をえたり このゆゑに虚偽のすべての途をにくむ
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
105 なんぢの聖言はわがあしの燈火わが路のひかりなり
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
106 われなんぢのただしき審判をまもらんことをちかひ且かたくせり
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 われ甚いたく苦しめり ヱホバよねがはくは聖言にしたがひて我をいかしたまヘ
Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 ヱホバよねがはくは誠意よりするわが口の献物をうけて なんぢの審判ををしへたまへ
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 わが霊魂はつねに危険ををかす されど我なんぢの法をわすれず
Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 あしき者わがために羂をまうけたり されどわれ汝のさとしより迷ひいでざりき
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 われ汝のもろもろの證詞をとこしへにわが嗣業とせり これらの證詞はわが心をよろこばしむ
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 われ汝のおきてを終までとこしへに守らんとて之にこころを傾けたり
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 われ二心のものをにくみ汝のおきてを愛しむ
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 なんぢはわが匿るべき所わが盾なり われ聖言によりて望をいだく
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
115 惡きをなすものよ我をはなれされ われわが神のいましめを守らん
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 聖言にしたがひ我をささへて生存しめたまへ わが望につきて恥なからしめたまへ
Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
117 われを支へたまへ さらばわれ安けかるべし われ恒になんぢの律法にこころをそそがん
Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 すべて律法よりまよひいづるものを汝かろしめたまへり かれらの欺詐はむなしければなり
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 なんぢは地のすべての惡きものを渣滓のごとく除きさりたまふ この故にわれ汝のあかしを愛す
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 わが肉體なんぢを懼るるによりてふるふ 我はなんぢの審判をおそる
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 われは審判と公義とをおこなふ 我をすてて虐ぐるものに委ねたまふなかれ
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 汝のしもべの中保となりて福祉をえしめたまへ 高ぶるものの我をしへたぐるを容したまふなかれ
Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 わが眼はなんぢの救となんぢのただしき聖言とをしたふによりておとろふ
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 ねがはくはなんぢの憐憫にしたがひてなんぢの僕をあしらひ 我になんぢの律法ををしへたまへ
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 我はなんぢの僕なり われに智慧をあたへてなんぢの證詞をしらしめたまへ
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
126 彼等はなんぢの法をすてたり 今はヱホバのはたらきたまふべき時なり
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 この故にわれ金よりもまじりなき金よりもまさりて汝のいましめを愛す
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 この故にもろもろのことに係るなんぢの一切のさとしを正しとおもふ 我すべてのいつはりの途をにくむ
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 汝のあかしは妙なり かかるが故にわが霊魂これをまもる
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
130 聖言うちひらくれば光をはなちて 愚かなるものをさとからしむ
Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 我なんぢの誡命をしたふが故に わが口をひろくあけて喘ぎもとめたり
Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
132 ねがはくは聖名を愛するものに恒になしたまふごとく身をかへして我をあはれみたまへ
Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 聖言をもてわが歩履をととのへ もろもろの邪曲をわれに主たらしめたまふなかれ
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
134 われを人のしへたげより贖ひたまへ さらばわれ訓諭をまもらん
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
135 ねがはくは聖顔をなんぢの僕のうへにてらし 汝のおきてを我にをしへ給へ
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 人なんぢの法をまもらざるによりて わが眼のなみだ河のごとくに流る
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 ヱホバよなんぢは義しくなんぢの審判はなほし
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 汝ただしきと此上なき眞實とをもて その證詞を命じ給へり
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
139 わが敵なんぢの聖言をわすれたるをもて わが熱心われをほろぼせり
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 なんぢの聖言はいときよし 此故になんぢの僕はこれを愛す
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 われは微なるものにて人にあなどらるれども汝のさとしを忘れず
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 なんぢの義はとこしへの義なり汝ののりは眞理なり
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 われ患難と憂とにかかれども 汝のいましめはわが喜樂なり
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 なんぢの證詞はとこしへに義し ねがはくはわれに智慧をたまへ 我ながらふることを得ん
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
145 われ心をつくしてよばはれり ヱホバよ我にこたへたまへ 我なんぢの律法をまもらん
Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
146 われ汝をよばはれり ねがはくはわれを救ひ給へ 我なんぢの證詞をまもらん
Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 われ詰朝おきいでて呼はれり われ聖言によりて望をいだけり
Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
148 夜の更のきたらぬに先だち わが眼はさめて汝のみことばを深くおもふ
Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
149 ねがはくはなんぢの仁慈にしたがひてわが聲をききたまへ ヱホバよなんぢの審判にしたがひて我をいかしたまへ
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 惡をおひもとむるものは我にちかづけり 彼等はなんぢの法にとほくはなる
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 ヱホバよ汝はわれに近くましませり なんぢのすべての誡命はまことなり
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 われ早くよりなんぢの證詞によりて汝がこれを永遠にたてたまへることを知れり
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 ねがはくはわが患難をみて我をすくひたまへ 我なんぢの法をわすれざればなり
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 ねがはくはわが訟をあげつらひて我をあがなひ 聖言にしたがひて我をいかしたまへ
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 すくひは惡きものより遠くはなる かれらはなんぢの律法をもとめざればなり
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
156 ヱホバよなんぢの憐憫はおほいなり 願くはなんぢの審判にしたがひて我をいかしたまへ
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 我をせむる者われに敵するものおほし 我なんぢの證詞をはなるることなかりき
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 虚偽をおこなふもの汝のみことばを守らざるにより 我かれらを見てうれへたり
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 ねがはくはわが汝のさとしを愛すること幾何なるをかへりみたまへ ヱホバよなんぢの仁慈にしたがひて我をいかしたまへ
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 なんぢのみことばの總計はまことなり 汝のただしき審判はとこしへにいたるまで皆たゆることなし
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 もろもろの侯はゆゑなくして我をせむ 然どわが心はただ汝のみことばを畏る
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 われ人のおほいなる掠物をえたるごとくに 汝のみことばをよろこぶ
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 われ虚偽をにくみ之をいみきらへども 汝ののりを愛す
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 われ汝のただしき審判のゆゑをもて 一日に七次なんぢを讃稱ふ
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 なんぢの法をあいするものには大なる平安あり かれらには躓礙をあたふる者なし
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 ヱホバよ我なんぢの救をのぞみ汝のいましめをおこなへり
Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 わが霊魂はなんぢの證詞をまもれり 我はいたく之をあいす
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
168 われなんぢの訓諭となんぢの證詞とをまもりぬ わがすべての道はみまへにあればなり
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 ヱホバよ願くはわがよぶ聲をみまへにちかづけ 聖言にしたがひて我にちゑをあたへたまへ
Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 わが願をみまへにいたらせ 聖言にしたがひて我をたすけたまへ
Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
171 わがくちびるは讃美をいだすべし 汝われに律法ををしへ給へばなり
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 わが舌はみことばを謳ふべし なんぢの一切のいましめは義なればなり
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 なんぢの手をつねにわが助となしたまへ われなんぢの訓諭をえらび用ゐたればなり
Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 ヱホバよ我なんぢの救をしたへり なんぢの法はわがたのしみなり
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 願くはわが霊魂をながらへしめたまへ さらば汝をほめたたへん 汝のさばきの我をたすけんことを
Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 われは亡はれたる羊のごとく迷ひいでぬ なんぢの僕をたづねたまへ われ汝のいましめを忘れざればなり
Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
