詩篇 116
1 われヱホバを愛しむ そはわが聲とわが願望とをききたまへばなり
Halleluja! Jeg elsker HERREN, thi han hører min Røst, min tryglende Bøn,
2 ヱホバみみを我にかたぶけたまひしが故に われ世にあらんかぎりヱホバを呼まつらむ
ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg paakaldte HERRENS Navn.
Dødens Baand omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. (Sheol h7585)
4 その時われヱホバの名をよべり ヱホバよ願くはわが霊魂をすくひたまへと
Jeg paakaldte HERRENS Navn: »Ak, HERRE, frels min Sjæl!«
5 ヱホバは恩惠ゆたかにして公義ましませり われらの神はあはれみ深し
Naadig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;
6 ヱホバは愚かなるものを護りたまふ われ卑くせられしがヱホバ我をすくひたまへり
HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 わが霊魂よなんぢの平安にかへれ ヱホバは豊かになんぢを待ひたまへばなり
Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!
8 汝はわがたましひを死より わが目をなみだより わが足を顛蹶よりたすけいだしたまひき
Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Fald.
9 われは活るものの國にてヱホバの前にあゆまん
Jeg vandrer for HERRENS Aasyn udi de levendes Land;
10 われ大になやめりといひつつもなほ信じたり
jeg troede, derfor talte jeg, saare elendig var jeg,
11 われ惶てしときに云らく すべての人はいつはりなりと
sagde saa i min Angst: »Alle Mennesker lyver!«
12 我いかにしてその賜へるもろもろの恩惠をヱホバにむくいんや
Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?
13 われ救のさかづきをとりてヱホバの名をよびまつらむ
Jeg vil løfte Frelsens Bæger og paakalde HERRENS Navn.
14 我すべての民のまへにてヱホバにわが誓をつくのはん
Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Paasyn af alt hans Folk.
15 ヱホバの聖徒の死はそのみまへにて貴とし
Kostbar i HERRENS Øjne er hans frommes Død.
16 ヱホバよ誠にわれはなんぢの僕なり われはなんぢの婢女の子にして汝のしもべなり なんぢわが縲絏をときたまへり
Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.
17 われ感謝をそなへものとして汝にささげん われヱホバの名をよばん
Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og paakalde HERRENS Navn;
18 我すべての民のまへにてヱホバにわがちかひを償はん
mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Paasyn af alt hans Folk
19 ヱルサレムよ汝のなかにてヱホバのいへの大庭のなかにて此をつくのふべし ヱホバを讃まつれ
i HERRENS Hus's Forgaarde og i din Midte, Jerusalem!
