詩篇 108

1 神よわが心はさだまれり われ謳ひまつらん 稱まつらん わが榮をもてたたへまつらん

(En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

2 筝よ琴よさむべし われ黎明をよびさまさん

Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

3 ヱホバよ我もろもろの民のなかにてなんぢに感謝し もろもろの國のなかにてなんぢをほめうたはん

Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

4 そは汝のあはれみは大にして天のうへにあがり なんぢの眞實は雲にまでおよぶ

thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

5 神よねがはくはみづからを天よりもたかくし榮光を全地のうへに擧たまへ

Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

6 ねがはくは右の手をもて救をほどこし われらに答をなして愛しみたまふものに助をえしめたまへ

Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

7 神はその聖をもていひたまへり われ甚くよろこばん我シケムをわかちスコテの谷をはからん

Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

8 ギレアデはわがものマナセはわが有なりエフライムも亦わが首のまもりなりユダはわが杖

mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

9 モアブはわが足盥なりエドムにはわが履をなげんペリシテよわが故によりて聲をあげよと

Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

10 誰かわれを堅固なる邑にすすましめんや 誰かわれをみちびきてエドムにゆきしや

Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

11 神よなんぢはわれらを棄たまひしにあらずや 神よなんぢはわれらの軍とともに出ゆきたまはず

Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

12 ねがはくは助をわれにあたへて敵にむかはしめたまへ 人のたすけは空しければなり

Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

13 われらは神によりて勇しくはたらかん われらの敵をふみたまふものは神なればなり

Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!