< 詩篇 102 >
1 ヱホバよわが祈をききたまへ 願くはわが號呼のこゑの御前にいたらんことを
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 わが窮苦の日みかほを蔽ひたまふなかれ なんぢの耳をわれにかたぶけ 我がよぶ日にすみやかに我にこたへたまへ
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 わがもろもろの日は煙のごとくきえ わが骨はたきぎのごとく焚るるなり
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 わがこころは草のごとく撃れてしほれたり われ糧をくらふを忘れしによる
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 われは野の鸅鸕のごとく荒たる跡のふくろふのごとくになりぬ
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 われ醒てねぶらず ただ友なくして屋蓋にをる雀のごとくなれり
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 わが仇はひねもす我をそしる 猖狂ひて我をせむるもの我をさして誓ふ
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 われは糧をくらふごとくに灰をくらひ わが飮ものには涙をまじへたり
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 こは皆なんぢの怒と忿恚とによりてなり なんぢ我をもたげてなげすて給へり
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 わが齡はかたぶける日影のごとし またわれは草のごとく萎れたり
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 されどヱホバよなんぢは永遠にながらへ その名はよろづ世にながらへん
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 なんぢ起てシオンをあはれみたまはん そはシオンに恩惠をほどこしたまふときなり そのさだまれる期すでに來れり
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 なんぢの僕はシオンの石をもよろこび その塵をさへ愛しむ
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 もろもろの國はヱホバの名をおそれ 地のもろもろの王はその榮光をおそれん
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 ヱホバはシオンをきづき榮光をもてあらはれたまへり
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 ヱホバは乏しきものの祈をかへりみ彼等のいのりを藐しめたまはざりき
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 來らんとするのちの世のためにこの事をしるさん 新しくつくられたる民はヤハをほめたたふべし
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 ヱホバその聖所のたかき所よりみおろし天より地をみたまへり
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 こは俘囚のなげきをきき死にさだまれる者をときはなち
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 人々のシオンにてヱホバの名をあらはしヱルサレムにてその頌美をあらはさんが爲なり
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 かかる時にもろもろの民もろもろの國つどひあつまりてヱホバに事へまつらん
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 ヱホバはわがちからを途にておとろへしめ わが齢をみじかからしめ給へり
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 我いへりねがはくはわが神よわがすべての日のなかばにて我をとりさりたまふなかれ 汝のよはひは世々かぎりなし
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 汝いにしへ地の基をすゑたまへり 天もまたなんぢの手の工なり
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 これらは亡びん されど汝はつねに存らへたまはん これらはみな衣のごとくふるびん 汝これらを袍のごとく更たまはん されば彼等はかはらん
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 然れども汝はかはることなし なんぢの齢はをはらざるなり
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 汝のしもべの子輩はながらへん その裔はかたく前にたてらるべし
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.