詩篇 10
1 ああヱホバよ何ぞはるかに立たまふや なんぞ患難のときに匿れたまふや
Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
2 あしき人はたかぶりて苦しむものを甚だしくせむ かれらをそのくはだての謀略にとらはれしめたまへ
Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
3 あしきひとは己がこころの欲望をほこり貪るものを祝してヱホバをかろしむ
thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
4 あしき人はほこりかにいふ 神はさぐりもとむることをせざるなりと 凡てそのおもひに神なしとせり
Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.
5 かれの途はつねに堅く なんぢの審判はその眼よりはなれてたかし 彼はそのもろもろの敵をくちさきらにて吹く
Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
6 かくて己がこころの中にいふ 我うごかさるることなく世々われに禍害なかるべしと
Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«
7 その口にはのろひと虚偽としへたげとみち その舌のしたには殘害とよこしまとあり
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
8 かれは村里のかくれたる處にをり隠やかなるところにて罪なきものをころす その眼はひそかに倚仗なきものをうかがひ
han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
9 窟にをる獅のごとく潜みまち苦しむものをとらへんために伏ねらひ 貧しきものをその網にひきいれてとらふ
han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
10 また身をかがめて蹲まるその強勁によりて依仗なきものは仆る
han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
11 かれ心のうちにいふ 神はわすれたり神はその面をかくせり神はみることなかるべしと
Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«
12 ヱホバよ起たまへ 神よ手をあげたまへ 苦しむものを忘れたまふなかれ
Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!
13 いかなれば惡きもの神をいやしめて心中になんぢ探求むることをせじといふや
Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
14 なんぢは鍳たまへりその殘害と怨恨とを見てこれに手をくだしたまへり 倚仗なきものは身をなんぢに委ぬ なんぢは昔しより孤子をたすけたまふ者なり
Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
15 ねがはくは惡きものの臂ををりたまへあしきものの惡事を一つだにのこらぬまでに探究したまへ
Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!
16 ヱホバはいやとほながに王なり もろもろの國民はほろびて神の國より跡をたちたり
HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
17 ヱホバよ汝はくるしむものの懇求をききたまへり その心をかたくしたまはん なんぢは耳をかたぶけてきき
du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
18 孤子と虐げらる者とのために審判をなし地につける人にふたたび恐嚇をもちひざらしめ給はん
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
