箴言 知恵の泉 8
1 智慧は呼はらざるか 聰明は聲を出さざるか
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
2 彼は路のほとりの高處また街衢のなかに立ち
Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 邑のもろもろの門 邑の口および門々の入口にて呼はりいふ
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
4 人々よわれ汝をよび 我が聲をもて人の子等をよぶ
Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 拙き者よなんぢら聰明に明かなれ 愚なる者よ汝ら明かなる心を得よ
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
6 汝きけ われ善事をかたらん わが口唇をひらきて正事をいださん
Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
7 我が口は眞實を述べ わが口唇はあしき事を憎むなり
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 わが口の言はみな義し そのうちに虚偽と奸邪とあることなし
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 是みな智者の明かにするところ 知識をうる者の正とするところなり
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
10 なんぢら銀をうくるよりは我が敎をうけよ 精金よりもむしろ知識をえよ
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 それ智慧は眞珠に愈れり 凡の寳も之に比ぶるに足らず
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
12 われ智慧は聰明をすみかとし 知識と謹愼にいたる
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
13 ヱホバを畏るるとは惡を憎むことなり 我は傲慢と驕奢 惡道と虚偽の口とを憎む
HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 謀略と聰明は我にあり 我は了知なり 我は能力あり
Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 我に由て王者は政をなし 君たる者は義しき律をたて
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 我によりて主たる者および牧伯たちなど凡て地の審判人は世ををさむ
ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
17 われを愛する者は我これを愛す 我を切に求むるものは我に遇ん
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 富と榮とは我にあり 貴き寳と公義とも亦然り
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 わが果は金よりも精金よりも愈り わが利は精銀よりもよし
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 我は義しき道にあゆみ 公平なる路徑のなかを行む
Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
21 これ我を愛する者に貨財をえさせ 又その庫を充しめん爲なり
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
22 ヱホバいにしへ其御わざをなしそめたまへる前に その道の始として我をつくりたまひき
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 永遠より元始より地の有ざりし前より我は立られ
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 いまだ海洋あらず いまだ大なるみづの泉あらざりしとき我すでに生れ
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 山いまださだめられず 陵いまだ有ざりし前に我すでに生れたり
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 即ち神いまだ地をも野をも地の塵の根元をも造り給はざりし時なり
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 かれ天をつくり海の面に穹蒼を張たまひしとき我かしこに在りき
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 彼うへに雲氣をかたく定め 淵の泉をつよくならしめ
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 海にその限界をたて 水をしてその岸を踰えざらしめ また地の基を定めたまへるとき
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 我はその傍にありて創造者となり 日々に欣び恒にその前に樂み
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
31 その地にて樂み又世の人を喜べり
leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 されば小子等よ いま我にきけ わが道をまもる者は福ひなり
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
33 敎をききて智慧をえよ 之を棄ることなかれ
Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
34 凡そ我にきき 日々わが門の傍にまち わが戸口の柱のわきにたつ人は福ひなり
Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
35 そは我を得る者は生命をえ ヱホバより恩寵を獲ればなり
Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
36 我を失ふものは自己の生命を害ふ すべて我を惡むものは死を愛するなり
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
