箴言 知恵の泉 7
1 我子よわが言をまもり我が誡命を汝の心にたくはへよ
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 我が誡命をまもりで生命をえよ 我法を守ること汝の眸子を守るが如くせよ
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 これを汝の指にむすび これを汝の心の碑に銘せ
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 なんぢ智慧にむかひて汝はわが姉妹なりといひ 明理にむかひて汝はわが友なりといへ
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 さらば汝をまもりて淫婦にまよはざらしめ 言をもて媚る娼妓にとほざからしめん
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 われ我室の牖により檑子よりのぞきて
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 拙き者のうち幼弱者のうちに一人の智慧なき者あるを觀たり
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 彼衢をすぎ婦の門にちかづき其家の路にゆき
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 黄昏に半宵に夜半に黑暗の中にあるけり
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 時に娼妓の衣を着たる狡らなる婦かれにあふ
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 この婦は譁しくしてつつしみなく 其足は家に止らず
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 あるときは衢にあり 或時はひろばにあり すみずみにたちて人をうかがふ
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 この婦かれをひきて接吻し恥しらぬ面をもていひけるは
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 われ酬恩祭を献げ今日すでにわが誓願を償せり
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 これによりて我なんぢを迎へんとていで 汝の面をたづねて汝に逢へり
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 わが榻には美しき褥およびエジプトの文枲をしき
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 沒藥蘆薈桂皮をもて我が榻にそそげり
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 來れわれら詰朝まで情をつくし愛をかよはして相なぐさめん
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 そは夫は家にあらず遠く旅立して
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 手に金嚢をとれり 望月ならでは家に歸らじと
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 多の婉言をもて惑し口唇の諂媚をもて誘へば
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 わかき人ただちにこれに隨へり あだかも牛の宰地にゆくが如く 愚なる者の桎梏をかけらるる爲にゆくが如し
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 遂には矢その肝を刺さん 鳥の速かに羅にいりてその生命を喪ふに至るを知ざるがごとし
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 小子等よいま我にきけ 我が口の言に耳を傾けよ
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 なんぢの心を淫婦の道にかたむくること勿れ またこれが徑に迷ふこと勿れ
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 そは彼は多の人を傷つけて仆せり 彼に殺されたる者ぞ多かる
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
