箴言 知恵の泉 20
1 酒は人をして嘲らせ 濃酒は人をして騒がしむ 之に迷はさるる者は無智なり
En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
2 王の震怒は獅の吼るがごとし 彼を怒らする者は自己のいのちを害ふ
Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
3 穩かに居りて爭はざるは人の榮譽なりすべて愚なる者は怒り爭ふ
Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.
4 惰者は寒ければとて耕さず この故に収穫のときにおよびて求るとも得るところなし
Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
5 人の心にある謀計は深き井の水のごとし 然れど哲人はこれを汲出す
Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
6 凡そ人は各自おのれの善を誇る されど誰か忠信なる者に遇しぞ
Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
7 身を正しくして歩履む義人はその後の子孫に福祉あるべし
Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.
8 審判の位に坐する王はその目をもてすべての惡を散す
Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
9 たれか我わが心をきよめ わが罪を潔められたりといひ得るや
Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«
10 二種の權衡二種の斗量は等しくヱホバに憎まる
To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.
11 幼子といへどもその動作によりておのれの根性の清きか或は正しきかをあらはす
Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
12 聽くところの耳と視るところの眼とはともにヱホバの造り給へるものなり
Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
13 なんぢ睡眠を愛すること勿れ 恐くは貧窮にいたらん 汝の眼をひらけ 然らば糧に飽べし
Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
14 買者はいふ惡し惡しと 然れど去りて後はみづから誇る
Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.
15 金もあり眞珠も多くあれど貴き器は知識のくちびるなり
Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
16 人の保證をなす者よりは先その衣をとれ 他人の保證をなす者をばかたくとらへよ
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
17 欺きとりし糧は人に甜し されど後にはその口に沙を充されん
Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
18 謀計は相議るによりて成る 戰はんとせば先よく議るべし
Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
19 あるきめぐりて人の是非をいふ者は密事をもらす 口唇をひらきてあるくものと交ること勿れ
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!
20 おのれの父母を罵るものはその燈火くらやみの中に消ゆべし
Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.
21 初に俄に得たる產業はその終さいはひならず
Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
22 われ惡に報いんと言ふこと勿れ ヱホバを待て 彼なんぢを救はん
Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.
23 二種の法馬はヱホバに憎まる 虚偽の權衡は善らず
To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
24 人の歩履はヱホバによる 人いかで自らその道を明かにせんや
Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
25 漫に誓願をたつることは其人の罟となる誓願をたててのちに考ふることも亦然り
Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.
26 賢き王は箕をもて簸るごとく惡人を散し 車輪をもて碾すごとく之を罰す
Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.
27 人の霊魂はヱホバの燈火にして人の心の奧を窺ふ
Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.
28 王は仁慈と眞實をもて自らたもつ その位もまた恩惠のおこなひによりて堅くなる
Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
29 少者の榮はその力 おいたる者の美しきは白髮なり
Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.
30 傷つくまでに打たば惡きところきよまり 打てる鞭は腹の底までもとほる
Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
