箴言 知恵の泉 19
1 ただしく歩むまづしき者は くちびるの悖れる愚なる者に愈る
Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.
2 心に思慮なければ善らず 足にて急ぐものは道にまよふ
Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.
3 人はおのれの痴によりて道につまづき 反て心にヱホバを怨む
Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.
4 資財はおほくの友をあつむ されど貧者はその友に疎まる
Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.
5 虚偽の證人は罰をまぬかれず 謊言をはくものは避るることをえず
Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.
6 君に媚る者はおほし 凡そ人は贈物を與ふる者の友となるなり
Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.
7 貧者はその兄弟すらも皆これをにくむ 况てその友これに遠ざからざらんや 言をはなちてこれを呼とも去てかへらざるなり
Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.
8 智慧を得る者はおのれの霊魂を愛す 聰明をたもつ者は善福を得ん
Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.
9 虚偽の證人は罰をまぬかれず 謊言をはく者はほろぶべし
Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.
10 愚なる者の驕奢に居るは適当からず 况て僕にして上に在る者を治むることをや
Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
11 聰明は人に怒をしのばしむ 過失を宥すは人の榮譽なり
Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse
12 王の怒は獅の吼るが如く その恩典は草の上におく露のごとし
Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.
13 愚なる子はその父の災禍なり 妻の相爭そふは雨漏のたえぬにひとし
En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.
14 家と資財とは先祖より承嗣ぐもの 賢き妻はヱホバより賜ふものなり
Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.
15 懶惰は人を酣寐せしむ 懈怠人は饑べし
Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.
16 誡命を守るものは自己の霊魂を守るなり その道をかろむるものは死ぬべし
Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.
17 貧者をあはれむ者はヱホバに貸すなり その施濟はヱホバ償ひたまはん
Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.
18 望ある間に汝の子を打て これを殺すこころを起すなかれ
Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!
19 怒ることの烈しき者は罰をうく 汝もしこれを救ふともしばしば然せざるを得じ
Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.
20 なんぢ勸をきき訓をうけよ 然ばなんぢの終に智慧あらん
Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.
21 人の心には多くの計畫あり されど惟ヱホバの旨のみ立べし
Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.
22 人のよろこびは施濟をするにあり 貧者は謊人に愈る
Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.
23 ヱホバを畏るることは人をして生命にいたらしめ かつ恒に飽足りて災禍に遇ざらしむ
At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
24 惰者はその手を盤にいるるも之をその口に擧ることをだにせず
Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.
25 嘲笑者を打て さらば拙者も愼まん 哲者を譴めよ さらばかれ知識を得ん
Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.
26 父を煩はし母を逐ふは羞赧をきたらし凌辱をまねく子なり
Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.
27 わが子よ哲言を離れしむる敎を聽くことを息めよ
Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.
28 惡き證人は審判を嘲り 惡者の口は惡を呑む
Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.
29 審判は嘲笑者のために備へられ 鞭は愚なる者の背のために備へらる
Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.
