箴言 知恵の泉 15
1 柔和なる答は憤恨をとどめ厲しき言は怒を激す
Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
2 智慧ある者の舌は知識を善きものとおもはしめ 愚なる者の口はおろかをはく
Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
3 ヱホバの目は何處にもありて惡人と善人とを鑒みる
Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
4 温柔き舌は生命の樹なり 悖れる舌は霊魂を傷ましむ
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
5 愚なる者はその父の訓をかろんず 誡命をまもる者は賢者なり
Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
6 義者の家には多くの資財あり 惡者の利潤には擾累あり
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
7 智者のくちびるは知識をひろむ 愚なる者の心は定りなし
Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
8 惡者の祭物はヱホバに憎まれ 直き人の祈は彼に悦ばる
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
9 惡者の道はヱホバに憎まれ 正義をもとむる者は彼に愛せらる
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
10 道をはなるる者には嚴しき懲治あり 譴責を惡む者は死ぬべし
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Dødsrige og Afgrund ligger aabne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol h7585)
12 嘲笑者は誡めらるることを好まず また智慧ある者に近づかず
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
13 心に喜樂あれば顔色よろこばし 心に憂苦あれば氣ふさぐ
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
14 哲者のこころは知識をたづね 愚なる者の口は愚をくらふ
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
15 艱難者の日はことごとく惡く 心の懽べる者は恒に酒宴にあり
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
16 すこしの物を有てヱホバを畏るるは多の寳をもちて擾煩あるに愈る
Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
17 蔬菜をくらひて互に愛するは肥たる牛を食ひて互に恨むるに愈る
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
18 憤ほり易きものは爭端をおこし 怒をおそくする者は爭端をとどむ
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
19 惰者の道は棘の籬に似たり 直者の途は平坦なり
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
20 智慧ある子は父をよろこばせ 愚なる人はその母をかろんず
Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
21 無知なる者は愚なる事をよろこび 哲者はその途を直くす
Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
22 相議ることあらざれば謀計やぶる 議者おほければ謀計かならず成る
Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
23 人はその口の答によりて喜樂をう 言語を出して時に適ふはいかに善らずや
Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Den kloge gaar opad paa Livets Vej for at undgaa Dødsriget nedentil. (Sheol h7585)
25 ヱホバはたかぶる者の家をほろぼし 寡婦の地界をさだめたまふ
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
26 あしき謀計はヱホバに憎まれ 温柔き言は潔白し
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
27 不義の利をむさぼる者はその家をわづらはせ 賄賂をにくむ者は活ながらふべし
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
28 義者の心は答ふべきことを考へ 惡者の口は惡を吐く
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
29 ヱホバは惡者に遠ざかり 義者の祈祷をききたまふ
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
30 目の光は心をよろこばせ 好音信は骨をうるほす
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
31 生命の誡命をきくところの耳は智慧ある者の中間に駐まる
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
32 敎をすつる者は自己の生命をかろんずるなり 懲治をきく者は聰明を得
Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
33 ヱホバを畏るることは智慧の訓なり 謙遜は尊貴に先だつ
HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
