箴言 知恵の泉 13
1 智慧ある子は父の敎訓をきき 戯謔者は懲治をきかず
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 人はその口の徳によりて福祉をくらひ悖逆者の霊魂は強暴をくらふ
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 その口を守る者はその生命を守る その口唇を大きくひらく者には滅亡きたる
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 惰る者はこころに慕へども得ることなし 勤めはたらく者の心は豊饒なり
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 義者は虚偽の言をにくみ 惡者ははぢをかうむらせ面を赤くせしむ
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 義は道を直くあゆむ者をまもり 惡は罪人を倒す
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 自ら富めりといひあらはして些少の所有もなき者あり 自ら貧しと稱へて資財おほき者あり
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 人の資財はその生命を贖ふものとなるあり 然ど貧者は威嚇をきくことあらず
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 義者の光は輝き惡者の燈火はけさる
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 驕傲はただ爭端を生ず 勸告をきく者は智慧あり
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 詭計をもて得たる資財は減る されど手をもて聚めたくはふる者はこれを増すことを得
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 望を得ること遅きときは心を疾しめ 願ふ所旣にとぐるときは生命の樹を得たるがごとし
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 御言をかろんずる者は亡され 誡命をおそるる者は報賞を得
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 智慧ある人の敎訓はいのちの泉なり 能く人をして死の罟を脱れしむ
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 善にして哲きものは恩を蒙る されど悖逆者の途は艱難なり
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 凡そ賢者は知識に由りて事をおこなひ 愚なる者はおのれの痴を顯す
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 惡き使者は災禍に陷る されど忠信なる使者は良薬の如し
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 貧乏と恥辱とは敎訓をすつる者にきたる されど譴責を守る者は尊まる
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 望を得れば心に甘し 愚なる者は惡を棄つることを嫌ふ
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 智慧ある者と偕にあゆむものは智慧をえ 愚なる者の友となる者はあしくなる
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 わざはひは罪人を追ひ 義者は善報をうく
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 善人はその產業を子孫に遺す されど罪人の資財は義者のために蓄へらる
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 貧しき者の新田にはおほくの糧あり されど不義によりて亡る者あり
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 鞭をくはへざる者はその子を憎むなり 子を愛する者はしきりに之をいましむ
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 義しき者は食をえて飽く されど惡者の腹は空し
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
