箴言 知恵の泉 11
1 いつはりの權衝はヱホバに惡まれ 義しき法馬は彼に欣ばる
Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 驕傲きたれば辱も亦きたる謙だる者には智慧あり
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 直者の端荘は己を導き悖逆者の邪曲は己を亡す
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 寳は震怒の日に益なし されど正義は救ふて死をまぬかれしむ
Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 完全者はその正義によりてその途を直くせられ 惡者はその惡によりて跌るべし
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 直者はその正義によりて救はれ 悖逆者は自己の惡によりて執へらる
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
7 惡人は死るときにその望たえ 不義なる者の望もまた絶べし
Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
8 義者は艱難より救はれ 惡者はこれに代る
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 邪曲なる者は口をもてその鄰を亡す されど義しき者はその知識によりて救はる
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 義しきもの幸福を受ればその城邑に歓喜あり 惡きもの亡さるれば歓喜の聲おこる
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 城邑は直者の祝ふに倚て高く擧られ 惡者の口によりて亡さる
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 その鄰を侮る者は智慧なし 聰明人はその口を噤む
Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 往て人の是非をいふ者は密事を洩し 心の忠信なる者は事を隱す
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
14 はかりごとなければ民たふれ 議士多ければ平安なり
Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
15 他人のために保證をなす者は苦難をうけ 保證を嫌ふ者は平安なり
Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
16 柔順なる婦は榮譽をえ 強き男子は資財を得
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 慈悲ある者は己の霊魂に益をくはへ 殘忍者はおのれの身を擾はす
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
18 惡者の獲る報はむなしく 義を播くものの得る報賞は確し
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
19 堅く義をたもつ者は生命にいたり 惡を追もとむる者はおのれの死をまねく
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 心の戻れる者はヱホバに憎まれ 直く道を歩む者は彼に悦ばる
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 手に手をあはするとも惡人は罪をまぬかれず 義人の苗裔は救を得
Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
22 美しき婦のつつしみなきは金の環の豕の鼻にあるが如し
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 義人のねがふところは凡て福祉にいたり 惡人ののぞむところは震怒にいたる
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 ほどこし散して反りて増ものあり 與ふべきを吝みてかへりて貧しきにいたる者あり
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 施與を好むものは肥え 人を潤ほす者はまた利潤をうく
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 穀物を蔵めて糶ざる者は民に詛はる 然れど售る者の首には祝福あり
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 善をもとむる者は恩惠をえん 惡をもとむる者には惡き事きたらん
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 おのれの富を恃むものは仆れん されど義者は樹の靑葉のごとくさかえん
Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 おのれの家をくるしむるものは風をえて所有とせん 愚なる者は心の智きものの僕とならん
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
30 義人の果は生命の樹なり 智慧ある者は人を捕ふ
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 みよ義人すらも世にありて報をうくべし况て惡人と罪人とをや
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
