< マタイの福音書 5 >
1 イエス群衆を見て、山にのぼり、座し給へば、弟子たち御許にきたる。
Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
3 『幸福なるかな、心の貧しき者。天國はその人のものなり。
"Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres.
Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
5 幸福なるかな、柔和なる者。その人は地を嗣がん。
Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
6 幸福なるかな、義に飢ゑ渇く者。その人は飽くことを得ん。
Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
7 幸福なるかな、憐憫ある者。その人は憐憫を得ん。
Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
9 幸福なるかな、平和ならしむる者。その人は神の子と稱へられん。
Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
10 幸福なるかな、義のために責められたる者。天國はその人のものなり。
Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
11 我がために、人なんぢらを罵り、また責め、詐りて各樣の惡しきことを言ふときは、汝ら幸福なり。
Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld.
12 喜びよろこべ、天にて汝らの報は大なり。汝 等より前にありし預言者たちをも、斯く責めたりき。
Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
13 汝らは地の鹽なり、鹽もし效力を失はば、何をもてか之に鹽すべき。後は用なし、外にすてられて人に蹈まるるのみ。
I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
14 汝らは世の光なり。山の上にある町は隱るることなし。
I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules.
15 また人は燈火をともして升の下におかず、燈臺の上におく。かくて燈火は家にある凡ての物を照すなり。
Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset.
16 かくのごとく汝らの光を人の前にかがやかせ。これ人の汝らが善き行爲を見て、天にいます汝らの父を崇めん爲なり。
Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
17 われ律法また預言者を毀つために來れりと思ふな。毀たんとて來らず、反つて成就せん爲なり。
Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
18 誠に汝らに告ぐ、天 地の過ぎ往かぬうちに、律法の一點、一畫も廢ることなく、ことごとく全うせらるべし。
Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.
19 この故にもし此 等のいと小き誡命の一つをやぶり、且その如く人に教ふる者は、天國にて最 小き者と稱へられ、之を行ひ、かつ人に教ふる者は、天國にて大なる者と稱へられん。
Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
20 我なんぢらに告ぐ、汝らの義、學者・パリサイ人に勝らずば、天國に入ること能はず。
Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
21 古への人に「殺すなかれ、殺す者は審判にあふべし」と云へることあるを汝 等きけり。
I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen.
22 されど我は汝らに告ぐ、すべて兄弟を怒る者は、審判にあふべし。また兄弟に對ひて、愚 者よといふ者は、衆議にあふべし。また痴者よといふ者は、ゲヘナの火にあふべし。 (Geenna )
Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna )
23 この故に汝もし供物を祭壇にささぐる時、そこにて兄弟に怨まるる事あるを思ひ出さば、
Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
24 供物を祭壇のまへに遺しおき、先づ往きて、その兄弟と和睦し、然るのち來りて、供物をささげよ。
så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
25 なんぢを訴ふる者とともに途に在るうちに、早く和解せよ。恐らくは、訴ふる者なんぢを審判 人にわたし、審判 人は下役にわたし、遂になんぢは獄に入れられん。
Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
26 まことに汝に告ぐ、一 厘ものこりなく償はずば、其處をいづること能はじ。
Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid.
27 「姦淫するなかれ」と云へることあるを汝 等きけり。
I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.
28 されど我は汝らに告ぐ、すべて色情を懷きて女を見るものは、既に心のうち姦淫したるなり。
Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
29 もし右の目なんぢを躓かせば、抉り出して棄てよ、五體の一つ亡びて、全身ゲヘナに投げ入れられぬは益なり。 (Geenna )
Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna )
30 もし右の手なんぢを躓かせば、切りて棄てよ、五體の一つ亡びて、全身ゲヘナに往かぬは益なり。 (Geenna )
Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna )
31 また「妻をいだす者は離縁状を與ふべし」と云へることあり。
Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
32 されど我は汝らに告ぐ、淫行の故ならで其の妻をいだす者は、これに姦淫を行はしむるなり。また出されたる女を娶るものは、姦淫を行ふなり。
Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
33 また古への人に「いつはり誓ふなかれ、なんぢの誓は主に果すべし」と云へる事あるを汝ら聞けり。
I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
34 されど我は汝らに告ぐ、一切ちかふな、天を指して誓ふな、神の御座なればなり。
Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
35 地を指して誓ふな、神の足臺なればなり。エルサレムを指して誓ふな、大君の都なればなり。
ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
36 己が頭を指して誓ふな、なんぢ頭髮 一筋だに白くし、また黒くし能はねばなり。
Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.
37 ただ然り然り、否 否といへ、之に過ぐるは惡より出づるなり。
Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
38 「目には目を、齒には齒を」と云へることあるを汝ら聞けり。
I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
39 されど我は汝らに告ぐ、惡しき者に抵抗ふな。人もし汝の右の頬をうたば、左をも向けよ。
Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!
40 なんぢを訟へて下衣を取らんとする者には、上衣をも取らせよ。
Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen!
41 人もし汝に一里ゆくことを強ひなば、共に二里ゆけ。
Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil, da gå to med ham!
42 なんぢに請ふ者にあたへ、借らんとする者を拒むな。
Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.
43 「なんぢの隣を愛し、なんぢの仇を憎むべし」と云へることあるを汝 等きけり。
I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
44 されど我は汝らに告ぐ、汝らの仇を愛し、汝らを責むる者のために祈れ。
Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
45 これ天にいます汝らの父の子とならん爲なり。天の父は、その日を惡しき者のうへにも善き者のうへにも昇らせ、雨を正しき者にも正しからぬ者にも降らせ給ふなり。
for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
46 なんぢら己を愛する者を愛すとも何の報をか得べき、取税人も然するにあらずや。
Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme?
47 兄弟にのみ挨拶すとも何の勝ることかある、異邦人も然するにあらずや。
Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme?
48 さらば汝らの天の父の全きが如く、汝らも全かれ。
Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.