マタイの福音書 27
1 夜明けになりて、凡ての祭司長・民の長老ら、イエスを殺さんと相 議り、
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.
2 遂に之を縛り、曳きゆきて總督ピラトに付せり。
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 ここにイエスを賣りしユダ、その死に定められ給ひしを見て悔い、祭司長・長老らに、かの三十の銀をかへして言ふ、
Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 『われ罪なきの血を賣りて罪を犯したり』彼らいふ『われら何ぞ干らん、汝みづから當るべし』
"Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."
5 彼その銀を聖所に投げすてて去り、ゆきて自ら縊れたり。
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 祭司長らその銀をとりて言ふ『これは血の價なれば、宮の庫に納むるは可からず』
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."
7 かくて相 議り、その銀をもて陶工の畑を買ひ、旅人らの墓地とせり。
Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 之によりて其の畑は、今に至るまで血の畑と稱へらる。
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 ここに預言者エレミヤによりて云はれたる言は成就したり。曰く『かくて彼ら値積られしもの、即ちイスラエルの子らが値積りし者の價の銀 三十をとりて、
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 陶工の畑の代に之を與へたり。主の我に命じ給ひし如し』
og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."
11 さてイエス、總督の前に立ち給ひしに、總督 問ひて言ふ『なんぢはユダヤ人の王なるか』イエス言ひ給ふ『なんぢの言ふが如し』
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."
12 祭司長・長老ら訴ふれども、何をも答へ給はず。
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 ここにピラト彼に言ふ『聞かぬか、彼らが汝に對して如何におほくの證據を立つるを』
Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"
14 されど總督の甚く怪しむまで、一言をも答へ給はず。
Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.
15 祭の時には、總督 群衆の望にまかせて、囚人 一人を之に赦す例あり。
Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 ここにバラバといふ隱れなき囚人あり。
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 されば人々の集れる時、ピラト言ふ『なんぢら我が誰を赦さんことを願ふか。バラバなるか、キリストと稱ふるイエスなるか』
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"
18 これピラト彼らのイエスを付ししは嫉に因ると知る故なり。
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 彼なほ審判の座にをる時、その妻、人を遣して言はしむ『かの義人に係ることを爲な、我けふ夢の中にて彼の故にさまざま苦しめり』
Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."
20 祭司長・長老ら、群衆にバラバの赦されん事を請はしめ、イエスを亡さんことを勸む。
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.
21 總督こたへて彼らに言ふ『二人の中いづれを我が赦さん事を願ふか』彼らいふ『バラバなり』
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."
22 ピラト言ふ『さらばキリストと稱ふるイエスを我いかにすべきか』皆いふ『十字架につくべし』
Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"
23 ピラト言ふ『かれ何の惡事をなしたるか』彼ら烈しく叫びていふ『十字架につくべし』
Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"
24 ピラトは何の效なく反つて亂にならんとするを見て、水をとり群衆のまへに手を洗ひて言ふ『この人の血につきて我は罪なし、汝 等みづから當れ』
Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"
25 民みな答へて言ふ『其の血は、我らと我らの子孫とに歸すべし』
Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"
26 ここにピラト、バラバを彼らに赦し、イエスを鞭うちて、十字架につくる爲に付せり。
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 ここに總督の兵卒ども、イエスを官邸につれゆき、全 隊を御許に集め、
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 その衣をはぎて、緋色の上衣をきせ、
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 茨の冠冕を編みて、その首に冠らせ、葦を右の手にもたせ、且その前に跪づき、嘲弄して言ふ『ユダヤ人の王、安かれ』
Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
30 また之に唾し、かの葦をとりて其の首を叩く。
Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.
31 かく嘲弄してのち、上衣を剥ぎて、故の衣をきせ、十字架につけんとて曳きゆく。
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 その出づる時、シモンといふクレネ人にあひしかば、強ひて之にイエスの十字架をおはしむ。
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 かくてゴルゴタといふ處、即ち髑髏の地にいたり、
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",
34 苦味を混ぜたる葡萄酒を飮ませんとしたるに、嘗めて、飮まんとし給はず。
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 彼らイエスを十字架につけてのち、籤をひきて其の衣をわかち、
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."
36 且そこに坐して、イエスを守る。
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 その首の上に『これはユダヤ人の王イエスなり』と記したる罪標を置きたり。
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."
38 ここにイエスとともに二人の強盜、十字架につけられ、一人はその右に、一人はその左におかる。
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,
39 往來の者どもイエスを譏り、首を振りていふ、
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:
40 『宮を毀ちて三日のうちに建つる者よ、もし神の子ならば己を救へ、十字架より下りよ』
"Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"
41 祭司長らもまた同じく、學者・長老らとともに嘲弄して言ふ、
"Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 『人を救ひて己を救ふこと能はず。彼はイスラエルの王なり、いま十字架より下りよかし、さらば我ら彼を信ぜん。
"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.
43 彼は神に依り頼めり、神かれを愛しまば今すくひ給ふべし「我は神の子なり」と云へり』
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."
44 ともに十字架につけられたる強盜どもも、同じ事をもてイエスを罵れり。
Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 晝の十二 時より地の上あまねく暗くなりて、三時に及ぶ。
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 三時ごろイエス大聲に叫びて『エリ、エリ、レマ、サバクタニ』と言ひ給ふ。わが神、わが神、なんぞ我を見 棄て給ひしとの意なり。
Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
47 そこに立つ者のうち或 人々これを聞きて『彼はエリヤを呼ぶなり』と言ふ。
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."
48 直ちにその中の一人はしりゆきて海綿をとり、酸き葡萄酒を含ませ、葦につけてイエスに飮ましむ。
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.
49 その他の者ども言ふ『まて、エリヤ來りて彼を救ふや否や、我ら之を見ん』
Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."
50 イエス再び大聲に呼はりて息 絶えたまふ。
Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.
51 視よ、聖所の幕、上より下まで裂けて二つとなり、また地震ひ、磐さけ、
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 墓ひらけて、眠りたる聖徒の屍體おほく活きかへり、
og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,
53 イエスの復活ののち墓をいで、聖なる都に入りて、多くの人に現れたり。
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 百卒長および之と共にイエスを守りゐたる者ども、地震とその有りし事とを見て甚く懼れ『實に彼は神の子なりき』と言へり。
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."
55 その處にて遙に望みゐたる多くの女あり、イエスに事へてガリラヤより從ひ來りし者どもなり。
Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 その中には、マグダラのマリヤ、ヤコブとヨセフとの母マリヤ、及びゼベダイの子らの母などもゐたり。
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 日 暮れて、ヨセフと云ふアリマタヤの富める人きたる。彼もイエスの弟子なるが、
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.
58 ピラトに往きてイエスの屍體を請ふ。ここにピラト之を付すことを命ず。
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 ヨセフ屍體をとりて淨き亞麻 布につつみ、
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde
60 岩にほりたる己が新しき墓に納め、墓の入口に大なる石を轉しおきて去りぬ。
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 其處にはマグダラのマリヤと他のマリヤと墓に向ひて坐しゐたり。
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 あくる日、即ち準備 日の翌日、祭司長らとパリサイ人らとピラトの許に集りて言ふ、
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 『主よ、かの惑すもの生き居りし時「われ三日の後に甦へらん」と言ひしを、我ら思ひいだせり。
og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 されば命じて三日に至るまで墓を固めしめ給へ、恐らくはその弟子ら來りて之を盜み、「彼は死人の中より甦へれり」と民に言はん。然らば後の惑は前のよりも甚だしからん』
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"
65 ピラト言ふ『なんぢらに番兵あり、往きて力 限り固めよ』
Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"
66 乃ち彼らゆきて石に封印し、番兵を置きて墓を固めたり。
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
