マタイの福音書 17
1 六日の後、イエス、ペテロ、ヤコブ及びヤコブの兄弟ヨハネを率きつれ、人を避けて高き山に登りたまふ。
Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op paa et højt Bjerg.
2 かくて彼らの前にてその状かはり、其の顏は日のごとく輝き、その衣は光のごとく白くなりぬ。
Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Aasyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
3 視よ、モーセとエリヤとイエスに語りつつ彼らに現る。
Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
4 ペテロ差出でてイエスに言ふ『主よ、我らの此處に居るは善し。御意ならば我ここに三つの廬を造り、一つを汝のため、一つをモーセのため、一つをエリヤの爲にせん』
Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: „Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en.”
5 彼なほ語りをるとき、視よ、光れる雲かれらを覆ふ。また雲より聲あり、曰く『これは我が愛しむ子、わが悦ぶ者なり、汝ら之に聽け』
Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!”
6 弟子たち之を聞きて倒れ伏し、懼るること甚だし。
Og da Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
7 イエスその許にきたり之に觸りて『起きよ、懼るな』と言ひ給へば、
Og Jesus traadte hen og rørte ved dem og sagde: „Staar op, og frygter ikke!”
8 彼ら目を擧げしに、イエス一人の他は誰も見えざりき。
Men da de opløftede deres Øjne, saa de ingen uden Jesus alene.
9 山を下るとき、イエス彼らに命じて言ひたまふ『人の子の死人の中より甦へるまでは、見たることを誰にも語るな』
Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: „Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde.”
10 弟子たち問ひて言ふ『さらばエリヤ先づ來るべしと學者らの言ふは何ぞ』
Og hans Disciple spurgte ham og sagde: „Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?”
11 答へて言ひたまふ『實にエリヤ來りて萬の事をあらためん。
Og han svarede og sagde: „Vel kommer Elias og skal genoprette alting.
12 我なんぢらに告ぐ、エリヤは既に來れり。されど人々これを知らず、反つて心のままに待へり。かくのごとく人の子もまた人々より苦しめらるべし』
Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; saaledes skal ogsaa Menneskesønnen lide ondt af dem.”
13 ここに弟子たちバプテスマのヨハネを指して言ひ給ひしなるを悟れり。
Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.
14 かれら群衆の許に到りしとき、或 人 御許にきたり跪づきて言ふ、
Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt paa Knæ for ham og sagde:
15 『主よ、わが子を憫みたまへ。癲癇にて難み、しばしば火の中に、しばしば水の中に倒るるなり。
„Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
16 之を御弟子たちに連れ來りしに、醫すこと能はざりき』
og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.”
17 イエス答へて言ひ給ふ『ああ信なき曲れる代なるかな、我いつまで汝らと偕にをらん、何時まで汝らを忍ばん。その子を我に連れきたれ』
Og Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer mig ham hid!”
18 遂にイエスこれを禁め給へば、惡鬼いでてその子この時より癒えたり。
Og Jesus talte ham haardt til, og den onde Aand for ud af ham, og Drengen blev helbredet fra samme Time.
19 ここに弟子たち竊にイエスに來りて言ふ『われらは何 故に逐ひ出し得ざりしか』
Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”
20 彼らに言ひ給ふ『なんぢら信仰うすき故なり。まことに汝らに告ぐ、もし芥種 一粒ほどの信仰あらば、この山に「此處より彼處に移れ」と言ふとも移らん、かくて汝ら能はぬこと無かるべし』
Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt.
21 [なし]
Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste.”
22 彼らガリラヤに集ひをる時、イエス言ひたまふ『人の子は人の手に付され、
Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: „Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder;
23 人々は之を殺さん、かくて三日めに甦へるべし』弟子たち甚く悲しめり。
og de skulle slaa ham ihjel, og paa den tredje Dag skal han oprejses.” Og de bleve saare bedrøvede.
24 彼らカペナウムに到りしとき、納金を集むる者どもペテロに來りて言ふ『なんぢらの師は納金を納めぬか』
Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: „Betaler eders Mester ikke Skatten?”
25 ペテロ『納む』と言ひ、やがて家に入りしに、逸速くイエス言ひ給ふ『シモンいかに思ふか、世の王たちは税または貢を誰より取るか、己が子よりか、他の者よりか』
Han sagde: „Jo.” Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: „Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?”
26 ペテロ言ふ『ほかの者より』イエス言ひ給ふ『されば子は自由なり。
Og da han sagde: „Af de fremmede,” sagde Jesus til ham: „Saa ere jo Sønnerne frie.
27 されど彼らを躓かせぬ爲に、海に往きて釣をたれ、初に上る魚をとれ、其の口をひらかば銀貨 一つを得ん、それを取りて我と汝との爲に納めよ』
Men for at vi ikke skulle forarge dem, saa gaa hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!”
