マタイの福音書 15
1 ここにパリサイ人・學者ら、エルサレムより來りてイエスに言ふ、
Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:
2 『なにゆゑ汝の弟子は、古への人の言傳を犯すか、食事のときに手を洗はぬなり』
„Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, naar de holde Maaltid.‟
3 答へて言ひ給ふ『なにゆゑ汝らは、また汝らの言傳によりて神の誡命を犯すか。
Men han svarede og sagde til dem: „Hvorfor overtræde ogsaa I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?
4 即ち神は「父 母を敬へ」と言ひ「父または母を罵る者は必ず殺さるべし」と言ひたまへり。
Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder; ‟ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
5 然るに汝らは「誰にても父または母に對ひて、我が負ふ所のものは供物となりたりと言はば、
Men I sige: „Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave, ‟ han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.‟
6 父または母を敬ふに及ばず」と言ふ。斯くその言傳によりて神の言を空しうす。
Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
7 僞善者よ、宜なる哉、イザヤは汝らに就きて能く預言せり。曰く、
I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
8 「この民は口唇にて我を敬ふ、されど其の心は我に遠ざかる。
„Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.
9 ただ徒らに我を拜む。人の訓誡を教とし教へて」』
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
10 かくて群衆を呼び寄せて言ひたまふ『聽きて悟れ。
Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører og forstaar!
11 口に入るものは人を汚さず、されど口より出づるものは、これ人を汚すなり』
Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.‟
12 ここに弟子たち御許に來りていふ『御言をききてパリサイ人の躓きたるを知り給ふか』
Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: „Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?‟
13 答へて言ひ給ふ『わが天の父の植ゑ給はぬものは、みな拔かれん。
Men han svarede og sagde: „Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
14 彼らを捨ておけ、盲人を手引する盲人なり、盲人もし盲人を手引せば、二人とも穴に落ちん』
Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.‟
15 ペテロ答へて言ふ『その譬を我らに解き給へ』
Men Peter svarede og sagde til ham: „Forklar os Lignelsen!‟
16 イエス言ひ給ふ『なんぢらも今なほ悟りなきか。
Og han sagde: „Ere ogsaa I endnu saa uforstandige?
17 凡て口に入るものは腹にゆき、遂に厠に棄てらるる事を悟らぬか。
Forstaa I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?
18 されど口より出づるものは心より出づ、これ人を汚すものなり。
Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.
19 それ心より惡しき念いづ、すなはち殺人・姦淫・淫行・竊盜・僞證・誹謗、
Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.
20 これらは人を汚すものなり、されど洗はぬ手にて食する事は人を汚さず』
Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.‟
21 イエスここを去りてツロとシドンとの地方に往き給ふ。
Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
22 視よ、カナンの女その邊より出できたり、叫びて『主よ、ダビデの子よ、我を憫み給へ、わが娘、惡鬼につかれて甚く苦しむ』と言ふ。
Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, raabte og sagde: „Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Aand.‟
23 されどイエス一言も答へ給はず。弟子たち來り請ひて言ふ『女を歸したまへ、我らの後より叫ぶなり』
Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til, bade ham og sagde: „Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.‟
24 答へて言ひたまふ『我はイスラエルの家の失せたる羊のほかに遣されず』
Men han svarede og sagde: „Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.‟
25 女きたり拜して言ふ『主よ、我を助けたまへ』
Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: „Herre, hjælp mig!‟
26 答へて言ひたまふ『子供のパンをとりて小狗に投げ與ふるは善からず』
Men han svarede og sagde: „Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
27 女いふ『然り、主よ、小狗も主人の食卓よりおつる食屑を食ふなり』
Men hun sagde: „Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.‟
28 ここにイエス答へて言ひたまふ『をんなよ、汝の信仰は大なるかな、願のごとく汝になれ』娘この時より癒えたり。
Da svarede Jesus og sagde til hende: „O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!‟ Og hendes Datter blev helbredet fra samme Time.
29 イエス此處を去り、ガリラヤの海邊にいたり、而して山に登り、そこに坐し給ふ。
Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op paa Bjerget og satte sig der.
30 大なる群衆、跛者・不具・盲人・唖者および他の多くの者を連れ來りて、イエスの足下に置きたれば、醫し給へり。
Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinger og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,
31 群衆は、唖者の物いひ、不具の癒え、跛者の歩み、盲人の見えたるを見て之を怪しみ、イスラエルの神を崇めたり。
saa at Skaren undrede sig, da de saa, at stumme talte, Krøblinger bleve raske, lamme gik, og blinde saa; og de priste Israels Gud.
32 イエス弟子たちを召して言ひ給ふ『われ此の群衆をあはれむ、既に三日われと偕にをりて食ふべき物なし。飢ゑたるままにて歸らしむるを好まず、恐らくは途にて疲れ果てん』
Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gaa fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte paa Vejen.‟
33 弟子たち言ふ『この寂しき地にて、斯く大なる群衆を飽かしむべき多くのパンを、何處より得べき』
Og hans Disciple sige til ham: „Hvorfra skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker?‟
34 イエス言ひ給ふ『パン幾つあるか』彼らいふ『七つ、また小き魚すこしあり』
Og Jesus siger til dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Men de sagde: „Syv og nogle faa Smaafisk.‟
35 イエス群衆に命じて地に坐せしめ、
Og han bød Skaren at sætte sig ned paa Jorden
36 七つのパンと魚とを取り、謝して之をさき弟子たちに與へ給へば、弟子たちこれを群衆に與ふ。
og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
37 凡ての人くらひて飽き、裂きたる餘を拾ひしに、七つの籃に滿ちたり。
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
38 食ひし者は、女と子供とを除きて四千 人なりき。
Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
39 イエス群衆をかへし、舟に乘りてマガダンの地方に往き給へり。
Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.
