マルコの福音書 8
1 その頃また大なる群衆にて食ふべき物なかりしかば、イエス弟子たちを召して言ひ給ふ、
I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
2 『われ此の群衆を憫む、既に三日われと偕にをりて、食ふべき物なし。
"Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
3 飢ゑしままにて其の家に歸らしめば、途にて疲れ果てん。其の中には遠くより來れる者あり』
Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
4 弟子たち答へて言ふ『この寂しき地にては、何處よりパンを得て、この人々を飽かしむべき』
Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"
5 イエス問ひ給ふ『パン幾つあるか』答へて『七つ』といふ。
Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
6 イエス群衆に命じて地に坐せしめ、七つのパンを取り、謝して之を裂き、弟子たちに與へて群衆の前におかしむ。弟子たち乃ちその前におく。
Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
7 また小き魚すこしばかりあり、祝して、之をもその前におけと言ひ給ふ。
Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.
8 人々 食ひて飽き、裂きたる餘を拾ひしに、七つの籃に滿ちたり。
Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
9 その人おほよそ四千 人なりき。イエス彼らを歸し、
Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
10 直ちに弟子たちと共に舟に乘りて、ダルマヌタの地方に往き給へり。
Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
11 パリサイ人いで來りて、イエスと論じはじめ、之を試みて天よりの徴をもとむ。
Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12 イエス心に深く歎じて言ひ給ふ『なにゆゑ今の代は徴を求むるか、まことに汝らに告ぐ、徴は今の代に斷えて與へられじ』
Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"
13 かくて彼らを離れ、また舟に乘りて彼方に往き給ふ。
Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14 弟子たちパンを携ふることを忘れ、舟には唯一つの他パンなかりき。
Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
15 イエス彼らを戒めて言ひたまふ『愼みて、パリサイ人のパンだねと、ヘロデのパンだねとに心せよ』
Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
16 弟子たち互に、これはパン無き故ならんと語り合ふ。
Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
17 イエス知りて言ひたまふ『何ぞパン無き故ならんと語り合ふか、未だ知らぬか、悟らぬか、汝らの心なほ鈍きか。
Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
18 目ありて見ぬか、耳ありて聽かぬか。又なんぢら思ひ出でぬか、
Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
19 五つのパンを裂きて、五 千 人に與へし時、その餘を幾筐ひろひしか』弟子たち言ふ『十二』
Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
20 『七つのパンを裂きて四千 人に與へし時、その餘を幾籃ひろひしか』弟子たち言ふ『七つ』
"Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
21 イエス言ひたまふ『未だ悟らぬか』
Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
22 彼ら遂にベツサイダに到る。人々、盲人をイエスに連れ來りて、觸り給はんことを願ふ。
Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
23 イエス盲人の手をとりて、村の外に連れ往き、その目に唾し、御手をあてて『なにか見ゆるか』と問ひ給へば、
Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.
24 見 上げて言ふ『人を見る、それは樹の如き物の歩くが見ゆ』
Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."
25 また御手をその目にあて給へば、視凝めたるに、癒えて凡てのもの明かに見えたり。
Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
26 かくて『村にも入るな』と言ひて、その家に歸し給へり。
Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
27 イエス其の弟子たちとピリポ・カイザリヤの村々に出でゆき、途にて弟子たちに問ひて言ひたまふ『人々は我を誰と言ふか』
Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
28 答へて言ふ『バプテスマのヨハネ、或 人はエリヤ、或 人は預言者の一人』
Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."
29 また問ひ給ふ『なんぢらは我を誰と言ふか』ペテロ答へて言ふ『なんぢはキリストなり』
Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
30 イエス己がことを誰にも告ぐなと、彼らを戒め給ふ。
Og han bød dem strengt, at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
31 かくて人の子の必ず多くの苦難をうけ、長老・祭司長・學者らに棄てられ、かつ殺され、三日の後に甦へるべき事を教へはじめ、
Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
32 此の事をあらはに語り給ふ。ここにペテロ、イエスを傍にひきて戒め出でたれば、
Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
33 イエス振反りて弟子たちを見、ペテロを戒めて言ひ給ふ『サタンよ、わが後に退け、汝は神のことを思はず、反つて人のことを思ふ』
Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
34 かくて群衆を弟子たちと共に呼び寄せて言ひたまふ『人もし我に從ひ來らんと思はば、己をすて、己が十字架を負ひて我に從へ。
Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
35 己が生命を救はんと思ふ者は、これを失ひ、我が爲また福音の爲に己が生命をうしなふ者は、之を救はん。
Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
36 人、全世界を贏くとも、己が生命を損せば、何の益あらん、
Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
37 人その生命の代に何を與へんや。
Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38 不義なる罪 深き今の代にて、我または我が言を恥づる者をば、人の子もまた、父の榮光をもて、聖なる御使たちと共に來らん時に恥づべし』
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
