マルコの福音書 4
1 イエスまた海邊にて教へ始めたまふ。夥多しき群衆、みもとに集りたれば、舟に乘り海に泛びて坐したまひ、群衆はみな海に沿ひて陸にあり。
Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
2 譬にて數多の事ををしへ、教の中に言ひたまふ、
Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
3 『聽け、種 播くもの、播かんとて出づ。
"Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
4 播くとき、路の傍らに落ちし種あり、鳥きたりて啄む。
Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.
5 土うすき磽地に落ちし種あり、土 深からぬによりて、速かに萠え出でたれど、
Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 日 出でてやけ、根なき故に枯る。
Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 茨の中に落ちし種あり、茨そだち塞ぎたれば、實を結ばず。
Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
8 良き地に落ちし種あり、生え出でて茂り、實を結ぶこと、三十 倍、六十 倍、百 倍せり』
Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
9 また言ひ給ふ『きく耳ある者は聽くべし』
Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
10 イエス人々を離れ居給ふとき、御許にをる者ども、十二 弟子とともに、此 等の譬を問ふ。
Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
11 イエス言ひ給ふ『なんぢらには神の國の奧義を與ふれど、外の者には、凡て譬にて教ふ。
Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12 これ「見るとき見ゆとも認めず、聽くとき聞ゆとも悟らず、飜へりて赦さるる事なからん」爲なり』
for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "
13 また言ひ給ふ『なんぢら此の譬を知らぬか、さらば爭でもろもろの譬を知り得んや。
Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?
14 播く者は御言を播くなり。
Sædemanden sår Ordet.
15 御言の播かれて路の傍らにありとは、かかる人をいふ、即ち聞くとき、直ちにサタン來りて、その播かれたる御言を奪ふなり。
Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er sået i dem.
16 同じく播かれて磽地にありとは、かかる人をいふ、即ち御言をききて、直ちに喜び受くれども、
Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
17 その中に根なければ、ただ暫し保つのみ、御言のために患難また迫害にあふ時は、直ちに躓くなり。
og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
18 また播かれて茨の中にありとは、かかる人をいふ、
Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet
og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
20 播かれて良き地にありとは、かかる人をいふ、即ち御言を聽きて受け、三十 倍、六十 倍、百 倍の實を結ぶなり』
Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
21 また言ひたまふ『升のした、寢臺の下におかんとて、燈火をもち來るか、燈臺の上におく爲ならずや。
Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?
22 それ顯るる爲ならで隱るるものなく、明かにせらるる爲ならで秘めらるるものなし。
Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
23 聽く耳ある者は聽くべし』
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
24 また言ひ給ふ『なんぢら聽くことに心せよ、汝らが量る量にて量られ、更に増し加へらるべし。
Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
25 それ有てる人は、なほ與へられ、有たぬ人は、有てる物をも取らるべし』
Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
26 また言ひたまふ『神の國は、或 人たねを地に播くが如し、
Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden
27 日夜 起臥するほどに、種はえ出でて育てども、その故を知らず。
og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
28 地はおのづから實を結ぶものにして、初には苗、つぎに穗、つひに穗の中に充ち足れる穀なる。
Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;
29 實みのれば直ちに鎌を入る、收穫時の到れるなり』
men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."
30 また言ひ給ふ『われら神の國を何になずらへ、如何なる譬をもて示さん。
Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31 一粒の芥種のごとし、地に播く時は、世にある萬の種よりも小けれど、
Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,
32 既に播きて生え出づれば、萬の野菜よりは大く、かつ大なる枝を出して、空の鳥その蔭に棲み得るほどになるなり』
og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."
33 かくのごとき數多の譬をもて、人々の聽きうる力に隨ひて、御言を語り、
Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34 譬ならでは語り給はず、弟子たちには、人なき時に凡ての事を釋き給へり。
Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35 その日、夕になりて言ひ給ふ『いざ彼方に往かん』
Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"
36 弟子たち群衆を離れ、イエスの舟にゐ給ふまま共に乘り出づ、他の舟も從ひゆく。
Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.
37 時に烈しき颶風おこり、浪うち込みて、舟に滿つるばかりなり。
Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
38 イエスは艫の方に茵を枕として寢ねたまふ。弟子たち呼び起して言ふ『師よ、我らの亡ぶるを顧み給はぬか』
Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
39 イエス起きて風をいましめ、海に言ひたまふ『默せ、鎭れ』乃ち風やみて、大なる凪となりぬ。
Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40 かくて弟子たちに言ひ給ふ『なに故かく臆するか、信仰なきは何ぞ』
Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"
41 かれら甚く懼れて互に言ふ『こは誰ぞ、風も海も順ふとは』
Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"
