ルカの福音書 1
1 我らの中に成りし事の物語につき、始よりの目撃者にして、
Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
2 御言の役者となりたる人々の、我らに傳へし其のままを書き列ねんと、手を著けし者あまたある故に、
således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
3 我も凡ての事を最初より詳細に推し尋ねたれば、
så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
4 テオピロ閣下よ、汝の教へられたる事の慥なるを悟らせん爲に、これが序を正して書き贈るは善き事と思はるるなり。
for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
5 ユダヤの王ヘロデの時、アビヤの組の祭司に、ザカリヤという人あり。その妻はアロンの裔にて、名をエリサベツといふ。
I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
6 二人ながら神の前に正しくして、主の誡命と定規とを、みな缺なく行へり。
Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
7 エリサベツ石女なれば、彼らに子なし、また二人とも年 邁みぬ。
Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
8 さてザカリヤその組の順番に當りて、神の前に祭司の務を行ふとき、
Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
9 祭司の慣例にしたがひて、籤をひき主の聖所に入りて、香を燒くこととなりぬ。
tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
10 香を燒くとき、民の群みな外にありて祈りゐたり。
Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
11 時に主の使あらはれて、香壇の右に立ちたれば、
Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.
12 ザカリヤ之を見て、心さわぎ懼を生ず。
Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
13 御使いふ『ザカリヤよ、懼るな、汝の願は聽かれたり。汝の妻エリサベツ男子を生まん、汝その名をヨハネと名づくべし。
Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 なんぢに喜悦と歡樂とあらん、又おほくの人もその生るるを喜ぶべし。
Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
15 この子、主の前に大ならん、また葡萄酒と濃き酒とを飮まず、母の胎を出づるや聖 靈にて滿されん。
thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,
16 また多くのイスラエルの子らを、主なる彼らの神に歸らしめ、
og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
17 且エリヤの靈と能力とをもて、主の前に往かん。これ父の心を子に、戻れる者を義人の聰明に歸らせて、整へたる民を主のために備へんとてなり』
Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."
18 ザカリヤ御使にいふ『何に據りてか此の事あるを知らん。我は老人にて、妻もまた年 邁みたり』
Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
19 御使こたへて言ふ『われは神の御前に立つガブリエルなり、汝に語りてこの嘉き音信を告げん爲に遣さる。
Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
20 視よ、時いたらば必ず成就すべき我が言を信ぜぬに因り、なんぢ物 言へずなりて、此らの事の成る日までは語ること能はじ』
Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"
21 民はザカリヤを俟ちゐて、其の聖所の内に久しく留るを怪しむ。
Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
22 遂に出で來りたれど語ること能はねば、彼らその聖所の内にて異象を見たることを悟る。ザカリヤは、ただ首にて示すのみ、なほ唖なりき。
Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
23 かくて務の日 滿ちたれば、家に歸りぬ。
Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
24 此の後その妻エリサベツ孕りて、五月ほど隱れをりて言ふ、
Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:
25 『主わが恥を人の中に雪がせんとて、我を顧み給ふときは、斯く爲し給ふなり』
"Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
26 その六月めに、御使ガブリエル、ナザレといふガリラヤの町にをる處女のもとに、神より遣さる。
Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
27 この處女はダビデの家のヨセフといふ人と許嫁せし者にて、其の名をマリヤと云ふ。
til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28 御使、處女の許にきたりて言ふ『めでたし、惠まるる者よ、主なんぢと偕に在せり』
Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
29 マリヤこの言によりて心いたく騷ぎ、斯かる挨拶は如何なる事ぞと思ひ廻らしたるに、
Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
30 御使いふ『マリヤよ、懼るな、汝は神の御前に惠を得たり。
Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.
31 視よ、なんぢ孕りて男子を生まん、其の名をイエスと名づくべし。
Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 彼は大ならん、至高者の子と稱へられん。また主たる神、これに其の父ダビデの座位をあたへ給へば、
Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme." (aiōn g165)
34 マリヤ御使に言ふ『われ未だ人を知らぬに、如何にして此の事のあるべき』
Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
35 御使こたへて言ふ『聖 靈なんぢに臨み、至高者の能力なんぢを被はん。此の故に汝が生むところの聖なる者は、神の子と稱へらるべし。
Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
36 視よ、なんぢの親族エリサベツも、年 老いたれど、男子を孕めり。石女といはれたる者なるに、今は孕りてはや六月になりぬ。
Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 それ神の言には能はぬ所なし』
Thi intet vil være umuligt for Gud."
38 マリヤ言ふ『視よ、われは主の婢女なり。汝の言のごとく、我に成れかし』つひに御使はなれ去りぬ。
Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
39 その頃マリヤ立ちて山里に急ぎ往き、ユダの町にいたり、
Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
40 ザカリヤの家に入りてエリサベツに挨拶せしに、
Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41 エリサベツその挨拶を聞くや、兒は胎内にて躍れり。エリサベツ聖 靈にて滿され、
Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
42 聲 高らかに呼はりて言ふ『をんなの中にて汝は祝福せられ、その胎の實もまた祝福せられたり。
og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43 わが主の母われに來る、われ何によりてか之を得し。
Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
44 視よ、なんぢの挨拶の聲、わが耳に入るや、我が兒、胎内にて喜びをどれり。
Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 信ぜし者は幸福なるかな、主の語り給ふことは必ず成就すべければなり』
Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"
46 マリヤ言ふ、『わがこころ主をあがめ、
Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
47 わが靈はわが救主なる神を喜びまつる。
og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
48 その婢女の卑しきをも顧み給へばなり。視よ、今よりのち萬 世の人われを幸福とせん。
thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49 全能者われに大なる事を爲したまへばなり。その御名は聖なり、
fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50 そのあはれみは代々かしこみ恐るる者に臨むなり。
og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51 神は御腕にて權力をあらはし、心の念に高ぶる者を散し、
Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52 權勢ある者を座位より下し、いやしき者を高うし、
Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53 飢ゑたる者を善き物に飽かせ、富める者を空しく去らせ給ふ。
Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54 また我らの先祖に告げ給ひし如く、
Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre." (aiōn g165)
56 かくてマリヤは、三月ばかりエルザベツと偕に居りて、己が家に歸れり。
Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57 さてエリサベツ産む期みちて男子を生みたれば、
Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 その最寄のもの親族の者ども、主の大なる憐憫をエリサベツに垂れ給ひしことを聞きて、彼とともに喜ぶ。
Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59 八日めになりて、其の子に割禮を行はんとて人々きたり、父の名に因みてザカリヤと名づけんとせしに、
Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60 母こたへて言ふ『否、ヨハネと名づくべし』
Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
61 かれら言ふ『なんぢの親族の中には此の名をつけたる者なし』
Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."
62 而して父に首にて示し、いかに名づけんと思ふか、問ひたるに、
Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
63 ザカリヤ書板を求めて『その名はヨハネなり』と書きしかば、みな怪しむ。
Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.
64 ザカリヤの口たちどころに開け、舌ゆるみ、物いひて神を讃めたり。
Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
65 最寄に住む者みな懼をいだき、又すべて此 等のこと徧くユダヤの山里に言ひ囃されたれば、
Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 聞く者みな之を心にとめて言ふ『この子は如何なる者にか成らん』主の手かれと偕に在りしなり。
Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
67 かくて父ザカリヤ聖 靈にて滿され預言して言ふ、
Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
68 『讃むべきかな、主イスラエルの神、その民をかへりみて贖罪をなし、
"Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69 我らのために救の角を、その僕ダビデの家に立て給へり。
og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, (aiōn g165)
71 我らを仇より、凡て我らを憎む者の手より、取り出したまふ救なる。
en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
72 我らの先祖に憐憫を垂れ、その聖なる契約を思し、
for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
73 我らの先祖アブラハムに立て給ひし御誓を忘れずして、
den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 我らを仇の手より救ひ、生涯、主の御前に、
at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
75 聖と義とをもて懼なく事へしめたまふなり。
i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
76 幼兒よ、なんぢは至高者の預言者と稱へられん。これ主の御前に先だちゆきて、其の道を備へ、
Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
77 主の民に罪の赦による救を知らしむればなり。
for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
78 これ我らの神の深き憐憫によるなり。この憐憫によりて朝のひかり、上より臨み、
for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
79 暗黒と死の蔭とに坐する者をてらし、我らの足を平和の路にみちびかん』
for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"
80 かくて幼兒は漸に成長し、その靈 強くなり、イスラエルに現るる日まで荒野にゐたり。
Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.
