ルカの福音書 18
1 また彼らに、落膽せずして常に祈るべきことを、譬にて語り言ひ給ふ
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2 『或 町に、神を畏れず人を顧みぬ裁判人あり。
og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
3 その町に寡婦ありて、屡次その許にゆき「我がために仇を審きたまへ」と言ふ。
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4 かれ久しく聽き入れざりしが、其ののち心の中に言ふ「われ神を畏れず、人を顧みねど、
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
5 此の寡婦われを煩はせば、我かれが爲に審かん、然らずば絶えず來りて我を惱さん」と』
saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
6 主いひ給ふ『不義なる裁判人の言ふことを聽け、
Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7 まして神は夜晝よばはる選民のために、たとひ遲くとも遂に審き給はざらんや。
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
8 我なんぢらに告ぐ、速かに審き給はん。されど人の子の來るとき地上に信仰を見んや』
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
9 また己を義と信じ、他人を輕しむる者どもに、此の譬を言ひたまふ、
Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10 『二人のもの祈らんとて宮にのぼる、一人はパリサイ人、一人は取税人なり。
„Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11 パリサイ人たちて心の中に斯く祈る「神よ、我はほかの人の、強奪・不義・姦淫するが如き者ならず、又この取税人の如くならぬを感謝す。
Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
12 我は一週のうちに二度 斷食し、凡て得るものの十分の一を献ぐ」
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
13 然るに取税人は遙に立ちて、目を天に向くる事だにせず、胸を打ちて言ふ「神よ、罪人なる我を憫みたまへ」
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
14 われ汝らに告ぐ、この人は、かの人よりも義とせられて、己が家に下り往けり。おほよそ己を高うする者は卑うせられ、己を卑うする者は高うせらるるなり』
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
15 イエスの觸り給はんことを望みて、人々 嬰兒らを連れ來りしに、弟子たち之を見て禁めたれば、
Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
16 イエス幼兒らを呼びよせて言ひたまふ『幼兒らの我に來るを許して止むな、神の國はかくのごとき者の國なり。
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17 われ誠に汝らに告ぐ、おほよそ幼兒のごとくに神の國をうくる者ならずば、之に入ることは能はず』
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
19 イエス言ひ給ふ『なにゆゑ我を善しと言ふか、神ひとりの他に善き者なし。
Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20 誡命はなんぢが知る所なり「姦淫するなかれ」「殺すなかれ」「盜むなかれ」「僞證を立つる勿れ」「なんぢの父と母とを敬へ」』
Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
21 彼いふ『われ幼き時より皆これを守れり』
Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
22 イエス之をききて言ひたまふ『なんぢなほ足らぬこと一つあり、汝の有てる物をことごとく賣りて、貧しき者に分ち與へよ、然らば財寶を天に得ん。かつ來りて我に從へ』
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
23 彼は之をききて甚く悲しめり、大に富める者なればなり。
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
24 イエス之を見て言ひたまふ『富める者の神の國に入るは如何に難いかな。
Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25 富める者の神の國に入るよりは、駱駝の針の穴をとほるは反つて易し』
thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
26 之をきく人々いふ『さらば誰か救はるる事を得ん』
Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
27 イエス言ひたまふ『人のなし得ぬところは、神のなし得る所なり』
Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
28 ペテロ言ふ『視よ、我等わが物をすてて汝に從へり』
Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
29 イエス言ひ給ふ『われ誠に汝らに告ぐ、神の國のために、或は家、或は妻、或は兄弟、あるひは兩親、あるひは子を棄つる者は、誰にても、
Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
31 イエス十二 弟子を近づけて言ひたまふ『視よ、我らエルサレムに上る。人の子につき預言者たちによりて録されたる凡ての事は、成し遂げらるべし。
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
32 人の子は異邦人に付され、嘲弄せられ、辱しめられ、唾せられん。
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
33 彼 等これを鞭うち、かつ殺さん。かくて彼は三日めに甦へるべし』
og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
34 弟子たち此 等のことを一つだに悟らず、此の言かれらに隱れたれば、その言ひ給ひしことを知らざりき。
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 イエス、エリコに近づき給ふとき、一人の盲人、路の傍らに坐して、物 乞ひ居たりしが、
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
36 群衆の過ぐるを聞きて、その何事なるかを問ふ。
Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
37 人々ナザレのイエスの過ぎたまふ由を告げたれば、
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 盲人よばはりて言ふ『ダビデの子イエスよ、我を憫みたまへ』
Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
39 先だち往く者ども、彼を禁めて默さしめんと爲たれど、増々さけびて言ふ『ダビデの子よ、我を憫みたまへ』
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
40 イエス立ち止り、盲人を連れ來るべきことを命じ給ふ。かれ近づきたれば、
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 イエス問ひ給ふ『わが汝に何を爲さんことを望むか』彼いふ『主よ、見えんことなり』
„Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
42 イエス彼に『見ることを得よ、なんぢの信仰なんぢを救へり』と言ひ給へば、
Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
43 立刻に見ることを得、神を崇めてイエスに從ふ。民みな之を見て神を讃美せり。
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
