ルカの福音書 10
1 この事ののち、主、ほかに七 十 人をあげて、自ら往かんとする町々 處々へ、おのれに先だち二人づつを遣さんとして言ひ給ふ、
Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
2 『收穫はおほく、勞働人は少し。この故に收穫の主に、勞働人をその收穫場に遣し給はんことを求めよ。
Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
3 往け、視よ、我なんぢらを遣すは、羔羊を豺狼のなかに入るるが如し。
Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
4 財布も袋も鞋も携ふな。また途にて誰にも挨拶すな。
Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!
5 孰の家に入るとも、先づ平安この家にあれと言へ。
Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
6 もし平安の子そこに居らば、汝らの祝する平安はその上に留らん。もし然らずば、其の平安は汝らに歸らん。
Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
7 その家にとどまりて、與ふる物を食ひ飮みせよ。勞働人のその値を得るは相應しきなり。家より家に移るな。
Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus
8 孰の町に入るとも、人々なんぢらを受けなば、汝らの前に供ふる物を食し、
Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
9 其處にをる病のものを醫し、また「神の國は汝らに近づけり」と言へ。
og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
10 孰の町に入るとも、人々なんじらを受けずば、大路に出でて、
Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:
11 「我らの足につきたる汝らの町の塵をも、汝らに對して拂ひ棄つ、されど神の國の近づけるを知れ」と言へ。
Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
12 われ汝らに告ぐ、かの日にはソドムの方その町よりも耐へ易からん。
Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.
13 禍害なる哉、コラジンよ、禍害なる哉、ベツサイダよ、汝らの中にて行ひたる能力ある業を、ツロとシドンとにて行ひしならば、彼らは早く荒布をき、灰のなかに坐して、悔改めしならん。
Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
14 されば審判には、ツロとシドンとのかた汝 等よりも耐へ易からん。
Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.
Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
16 汝 等に聽く者は我に聽くなり、汝らを棄つる者は我を棄つるなり。我を棄つる者は我を遣し給ひし者を棄つるなり』
Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."
17 七 十 人よろこび歸りて言ふ『主よ、汝の名によりて惡鬼すら我らに服す』
Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."
18 イエス彼らに言ひ給ふ『われ天より閃く電光のごとくサタンの落ちしを見たり。
Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
19 視よ、われ汝らに蛇・蠍を踏み、仇の凡ての力を抑ふる權威を授けたれば、汝らを害ふもの斷えてなからん。
Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
20 されど靈の汝らに服するを喜ぶな、汝らの名の天に録されたるを喜べ』
Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
21 その時イエス聖 靈により喜びて言ひたまふ『天 地の主なる父よ、われ感謝す、此 等のことを智きもの慧き者に隱して、嬰兒に顯したまへり。父よ、然り、此のごときは御意に適へるなり。
I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
22 凡ての物は我わが父より委ねられたり。子の誰なるを知る者は、父の外になく、父の誰なるを知る者は、子また子の欲するままに顯すところの者の外になし』
Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham."
23 かくて弟子たちを顧み竊に言ひ給ふ『なんぢらの見る所を見る眼は幸福なり。
Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.
24 われ汝らに告ぐ、多くの預言者も、王も、汝らの見るところを見んと欲したれど見ず、汝らの聞く所を聞かんと欲したれど聞かざりき』
Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det."
Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
26 イエス言ひたまふ『律法に何と録したるか、汝いかに讀むか』
Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?".
27 答へて言ふ『なんぢ心を盡し精神を盡し、力を盡し、思を盡して、主たる汝の神を愛すべし。また己のごとく汝の隣を愛すべし』
Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."
28 イエス言ひ給ふ『なんぢの答は正し。之を行へ、さらば生くべし』
Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."
29 彼おのれを義とせんとしてイエスに言ふ『わが隣とは誰なるか』
Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"
30 イエス答へて言ひたまふ『或 人エルサレムよりエリコに下るとき強盜にあひしが、強盜どもその衣を剥ぎ、傷を負はせ、半死半生にして棄て去りぬ。
Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
31 或 祭司たまたま此の途より下り、之を見てかなたを過ぎ往けり。
Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.
32 又レビ人も此處にきたり、之を見て同じく彼方を過ぎ往けり
Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.
33 然るに或るサマリヤ人、旅して其の許にきたり、之を見て憫み、
Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.
34 近寄りて油と葡萄酒とを注ぎ、傷を包みて己が畜にのせ、旅舍に連れゆきて介抱し、
Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
35 あくる日デナリ二つを出し、主人に與へて「この人を介抱せよ。費もし増さば、我が歸りくる時に償はん」と言へり。
Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen.
36 汝いかに思ふか、此の三人のうち、孰か強盜にあひし者の隣となりしぞ』
Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"
37 かれ言ふ『その人に憐憫を施したる者なり』イエス言ひ給ふ『なんぢも往きて其の如くせよ』
Men han sagde: "Han, som øvede. Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"
38 かくて彼ら進みゆく間に、イエス或 村に入り給へば、マルタと名づくる女おのが家に迎へ入る。
Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
39 その姉妹にマリヤといふ者ありて、イエスの足下に坐し、御言を聽きをりしが、
Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale.
40 マルタ饗應のこと多くして心いりみだれ、御許に進みよりて言ふ『主よ、わが姉妹われを一人のこして働かするを、何とも思ひ給はぬか、彼に命じて我を助けしめ給へ』
Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."
41 主、答へて言ひ給ふ『マルタよ、マルタよ、汝さまざまの事により、思ひ煩ひて心勞す。
Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
42 されど無くてならぬものは多からず、唯一つのみ、マリヤは善きかたを選びたり。此は彼より奪ふべからざるものなり』
men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."
