ヨハネの福音書 7
1 この後イエス、ガリラヤのうちを巡りゐ給ふ、ユダヤ人の殺さんとするに因りて、ユダヤのうちを巡ることを欲し給はぬなり。
Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
2 ユダヤ人の假廬の祭ちかづきたれば、
Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3 兄弟たちイエスに言ふ『なんぢの行ふ業を弟子たちにも見せんために、此處を去りてユダヤに往け。
Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4 誰にても自ら顯れんことを求めて、隱に業をなす者なし。汝これらの事を爲すからには、己を世にあらはせ』
Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
5 是その兄弟たちもイエスを信ぜぬ故なり。
Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
6 ここにイエス言ひ給ふ『わが時はいまだ到らず、汝らの時は常に備れり。
Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
7 世は汝らを憎むこと能はねど我を憎む、我は世の所作の惡しきを證すればなり。
Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8 なんぢら祭に上れ、わが時いまだ滿たねば、我は今この祭にのぼらず』
Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
9 かく言ひて尚ガリラヤに留り給ふ。
Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10 而して兄弟たちの祭にのぼりたる後、あらはならで潜びやかに上り給ふ。
Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
11 祭にあたりユダヤ人らイエスを尋ねて『かれは何處に居るか』と言ふ。
Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
12 また群衆のうちに囁く者おほくありて、或は『イエスは善き人なり』といひ、或は『いな、群衆を惑すなり』と言ふ。
Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
13 されどユダヤ人を懼るるに因りて、誰もイエスのことを公然に言はず。
Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14 祭も、はや半となりし頃、イエス宮にのぼりて教へ給へば、
Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15 ユダヤ人あやしみて言ふ『この人は學びし事なきに、如何にして書を知るか』
Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
16 イエス答へて言ひ給ふ『わが教はわが教にあらず、我を遣し給ひし者の教なり。
Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17 人もし御意を行はんと欲せば、此の教の神よりか、我が己より語るかを知らん。
Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18 己より語るものは己の榮光をもとむ、己を遣しし者の榮光を求むる者は眞なり、その中に不義なし。
Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19 モーセは汝らに律法を與へしにあらずや、されど汝 等のうちに律法を守る者なし。汝ら何ゆゑ我を殺さんとするか』
Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
20 群衆こたふ『なんぢは惡鬼に憑かれたり、誰が汝を殺さんとするぞ』
Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
21 イエス答へて言ひ給ふ『われ一つの業をなしたれば、汝 等みな怪しめり。
Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22 モーセは汝らに割禮を命じたり（これはモーセより起りしとにあらず、先祖より起りしなり）この故に汝ら安息 日にも人に割禮を施す。
Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
23 モーセの律法の廢らぬために、安息 日に人の割禮を受くる事あらば、何ぞ安息 日に人の全身を健かにせしとて我を怒るか。
Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
24 外貌によりて裁くな、正しき審判にて審け』
Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
25 ここにエルサレムの或 人々いふ『これは人々の殺さんとする者ならずや。
Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
26 視よ、公然に語るに、之に對して何をも言ふ者なし、司たちは此の人のキリストたるを眞に認めしならんか。
Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27 されど我らは此の人の何處よりかを知る、キリストの來る時には、その何處よりかを知る者なし』
Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
28 ここにイエス宮にて教へつつ呼はりて言ひ給ふ『なんぢら我を知り、亦わが何處よりかを知る。されど我は己より來るにあらず、眞の者ありて我を遣し給へり。汝らは彼を知らず、
Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29 我は彼を知る。我は彼より出で、彼は我を遣し給ひしに因りてなり』
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
30 ここに人々イエスを捕へんと謀りたれど、彼の時いまだ到らぬ故に手出する者なかりき。
De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31 かくて群衆のうち多くの人々イエスを信じて『キリスト來るとも、此の人の行ひしより多く徴を行はんや』と言ふ。
Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
32 イエスにつきて群衆のかく囁くことパリサイ人の耳に入りたれば、祭司長・パリサイ人ら彼を捕へんとて下役どもを遣ししに、
Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33 イエス言ひ給ふ『我なほ暫く汝らと偕に居り、而してのち我を遣し給ひし者の御許に往く。
Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
34 汝ら我を尋ねん、されど逢はざるべし、汝 等わが居る處に往くこと能はず』
I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
35 ここにユダヤ人ら互に云ふ『この人われらの逢ひ得ぬいづこに往かんとするか、ギリシヤ人のうちに散りをる者に往きて、ギリシヤ人を教へんとするか。
Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36 その言に「なんぢら我を尋ねん、然れど逢はざるべし、汝ら我がをる處に往くこと能はず」と云へるは何ぞや』
Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
37 祭の終の大なる日に、イエス立ちて呼はりて言ひたまふ『人もし渇かば我に來りて飮め。
Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38 我を信ずる者は、聖書に云へるごとく、その腹より活ける水、川となりて流れ出づべし』
Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
39 これは彼を信ずる者の受けんとする御靈を指して言ひ給ひしなり。イエス未だ榮光を受け給はざれば、御靈いまだ降らざりしなり。
Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
40 此 等の言をききて群衆のうちの或 人は『これ眞にかの預言者なり』といひ、
Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
41 或 人は『これキリストなり』と言ひ、又ある人は『キリストいかでガリラヤより出でんや、
Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
42 聖書に、キリストはダビデの裔またダビデの居りし村ベツレヘムより出づと云へるならずや』と言ふ。
Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
43 斯くイエスの事によりて、群衆のうちに紛爭おこりたり。
Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44 その中には、イエスを捕へんと欲する者もありしが、手出する者なかりき。
Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
45 而して下役ども、祭司長・パリサイ人らの許に歸りたれば、彼ら問ふ『なに故かれを曳き來らぬか』
Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
46 下役ども答ふ『この人の語るごとく語りし人は未だなし』
Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
47 パリサイ人 等これに答ふ『なんぢらも惑されしか、
Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
48 司たち又はパリサイ人のうちに、一人だに彼を信ぜし者ありや、
Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
49 律法を知らぬこの群衆は詛はれたる者なり』
Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
50 彼 等のうちの一人にてさきにイエスの許に來りしニコデモ言ふ、
Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
51 『われらの律法は、先その人に聽き、その爲すところを知るにあらずば、審く事をせんや』
"Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
52 かれら答へて言ふ『なんぢもガリラヤより出でしか、査べ見よ、預言者はガリラヤより起る事なし』
De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
53 ［斯くておのおの己が家に歸れり。
Og de gik hver til sit Hus.
