ヨブ 記 9
1 ヨブこたへて言けるは
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 我まことに其事の然るを知り 人いかでか神の前に義かるべけん
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 よし人は神と辨爭はんとするとも千の一も答ふること能はざるべし
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 神は心慧く力強くましますなり 誰か神に逆ひてその身安からんや
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 彼山を移したまふに山しらず 彼震怒をもて之を飜倒したまふ
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 彼地を震ひてその所を離れしめたまへばその柱ゆるぐ
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 日に命じたまへば日いでず 又星辰を封じたまふ
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 唯かれ獨天を張り海の濤を覆たまふ
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 また北斗參宿昴宿および南方の密室を造りたまふ
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 大なる事を行ひたまふこと測られず奇しき業を爲たまふこと數しれず
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 視よ彼わが前を過たまふ 然るに我これを見ず彼すすみゆき賜ふ然るに我之を曉ず
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 彼奪ひ去賜ふ 誰か能之を沮まん 誰か之に汝何を爲やと言ことを得爲ん
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 神其震怒を息賜はず ラハブを助る者等之が下に屈む
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 然ば我爭か彼に回答を爲ことを得ん 爭われ言を選びて彼と論ふ事をえんや
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 假令われ義かるとも彼に回答をせじ 彼は我を審判く者なれば我彼に哀き求ん
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 假令我彼を呼て彼われに答たまふともわが言を聽いれ賜ひしとは我信ぜざるなり
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 彼は大風をもて我を撃碎き 故なくして我に衆多の傷を負せ
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 我に息をつかさしめず 苦き事をもて我身に充せ賜ふ
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 強き者の力量を言んか 視よ此にあり 審判の事ならんか 誰か我を喚出すことを得爲ん
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 假令われ義かるとも我口われを惡しと爲ん 假令われ完全かるとも尚われを罪ありとせん
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 我は全し 然ども我はわが心を知ず 我生命を賤む
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 皆同一なり 故に我は言ふ神は完全者と惡者とを等しく滅したまふと
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 災禍の俄然に人を誅す如き事あれば彼は辜なき者の苦痛を笑ひ見たまふ
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 世は惡き者の手に交されてあり 彼またその裁判人の面を蔽ひたまふ 若彼ならずば是誰の行爲なるや
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 わが日は驛使よりも迅く 徒に過さりて福祉を見ず
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 其はしること葦舟のごとく 物を攫まんとて飛かける鷲のごとし
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 たとひ我わが愁を忘れ面色を改めて笑ひをらんと思ふとも
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 尚この諸の苦痛のために戰慄くなり 我思ふに汝われを釋し放ちたまはざらん
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 我は罪ありとせらるるなれば何ぞ徒然に勞すべけんや
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 われ雪水をもて身を洗ひ 灰汁をもて手を潔むるとも
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 汝われを汚はしき穴の中に陷いれたまはん 而して我衣も我を厭ふにいたらん
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 神は我のごとく人にあらざれば我かれに答ふべからず 我ら二箇して共に裁判に臨むべからず
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 また我らの間には我ら二箇の上に手を置べき仲保あらず
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 願くは彼その杖を我より取はなし その震怒をもて我を懼れしめたまはざれ
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 然らば我 言語て彼を畏れざらん 其は我みづから斯る者と思はざればなり
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
