ヨブ 記 6
1 ヨブ應へて曰く
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 願はくは我憤恨の善く權られ 我懊惱の之とむかひて天秤に懸られんことを
Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 然すれば是は海の沙よりも重からん 斯ればこそ我言躁妄なりけれ
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 それ全能者の箭わが身にいりわが魂神その毒を飮り 神の畏怖我を襲ひ攻む
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 野驢馬あに靑草あるに鳴んや 牛あに食物あるに吽らんや
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 淡き物あに鹽なくして食はれんや 蛋の白あに味あらんや
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 わが心の觸ることを嫌ふ物是は我が厭ふ所の食物のごとし
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 願はくは我求むる所を得んことを願はくは神わが希ふ所の物を我に賜はらんことを
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
9 願はくは神われを滅ぼすを善とし 御手を伸て我を絶たまはんことを
vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
10 然るとも我は尚みづから慰むる所あり 烈しき苦痛の中にありて喜ばん 是は我聖者の言に悖りしことなければなり
saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 我何の氣力ありてか尚俟ん 我の終いかなれば我なほ耐へ忍ばんや
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
12 わが氣力あに石の氣力のごとくならんや 我肉あに銅のごとくならんや
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 わが助われの中に無にあらずや 救拯我より逐はなされしにあらずや
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 憂患にしづむ者はその友これを憐れむべし 然らずば全能者を畏るることを廢ん
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 わが兄弟はわが望を充さざること溪川のごとく 溪川の流のごとくに過さる
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 是は氷のために黑くなり 雪その中に藏るれども
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 温暖になる時は消ゆき熱くなるに及てはその處に絶はつ
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 隊旅客身をめぐらして去り空曠處にいたりて亡ぶ
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
19 テマの隊旅客これを望みシバの旅客これを慕ふ
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
20 彼等これを望みしによりて愧恥を取り 彼處に至りてその面を赧くす
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 かく汝等も今は虚しき者なり 汝らは怖ろしき事を見れば則ち懼る
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
22 我あに汝等我に予へよと言しこと有んや 汝らの所有物の中より物を取て我ために饋れと言しこと有んや
Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 また敵人の手より我を救ひ出せと言しことあらんや 虐ぐる者の手より我を贖へと言しことあらんや
red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
24 我を敎へよ 然らば我默せん 請ふ我の過てる所を知せよ
Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 正しき言は如何に力あるものぞ 然ながら汝らの規諫る所は何の規諫とならんや
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 汝らは言を規正んと想ふや 望の絶たる者の語る所は風のごときなり
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 汝らは孤子のために籤を掣き 汝らの友をも商貨にするならん
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 今ねがはくは我に向へ 我は汝らの面の前に僞はらず
Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 請ふ再びせよ 不義あらしむる勿れ 請ふ再びせよ 此事においては我正義し
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 我舌に不義あらんや 我口惡き物を辨へざらんや
Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
