ヨブ 記 4
1 時にテマン人エリパズ答へて曰く
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 人もし汝にむかひて言詞を出さば汝これを厭ふや 然ながら誰か言で忍ぶことを得んや
Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
3 さきに汝は衆多の人を誨へ諭せり 手の埀たる者をばこれを強くし
Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
4 つまづく者をば言をもて扶けおこし 膝の弱りたる者を強くせり
dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft —
5 然るに今この事汝に臨めば汝悶え この事なんぢに加はれば汝おぢまどふ
Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
6 汝は神を畏こめり 是なんぢの依賴む所ならずや 汝はその道を全うせり 是なんぢの望ならずや
Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Haab?
7 請ふ想ひ見よ 誰か罪なくして亡びし者あらん 義者の絶れし事いづくに在や
Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
8 我の觀る所によれば不義を耕へし惡を播く者はその穫る所も亦是のごとし
Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.
9 みな神の氣吹によりて滅びその鼻の息によりて消うす
For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.
10 獅子の吼 猛き獅子の聲ともに息み 少き獅子の牙折れ
Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slaas ud;
11 大獅子獲物なくして亡び小獅子散失す
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løveungerne spredes.
12 前に言の密に我に臨めるありて我その細聲を耳に聞得たり
Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
13 即ち人の熟睡する頃我夜の異象によりて想ひ煩ひをりける時
i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
14 身に恐懼をもよほして戰慄き 骨節ことごとく振ふ
Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
15 時に靈ありて我面の前を過ければ我は身の毛よだちたり
et Pust strøg over mit Ansigt, Haarene rejste sig paa min Krop.
16 その物立とまりしが我はその状を見わかつことえざりき 唯一の物の象わが目の前にあり 時に我しづかなる聲を聞けり云く
Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
17 人いかで神より正義からんや 人いかでその造主より潔からんや
»Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
18 彼はその僕をさへに恃みたまはず 其使者をも足ぬ者と見做たまふ
End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
19 况んや土の家に住をりて塵を基とし蜉蝣のごとく亡ぶる者をや
endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
20 是は朝より夕までの間に亡びかへりみる者もなくして永く失逝る
De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.
21 その魂の緒あに絶ざらんや皆悟ること無して死うす
Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom.
