ヨブ 記 39

1 なんぢ岩間の山羊が子を產む時をしるや また麀鹿の產に臨むを見しや

Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare paa Hindenes Veer,

2 なんぢ是等の在胎の月を數へうるや また是等が產む時を知るや

tæller du mon deres Drægtigheds Maaneder, kender du Tiden, de føder?

3 これらは身を鞠めて子を產みその痛苦を出す

De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,

4 またその子は強くなりて野に育ち 出ゆきて再たびその親にかへらず

Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.

5 誰が野驢馬を放ちて自由にせしや 誰が野驢馬の繋繩を解しや

Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

6 われ野をその家となし 荒野をその住所となせり

som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?

7 是は邑の喧閙を賤しめ 馭者の號呼を聽いれず

Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;

8 山を走まはりて草を食ひ 各種の靑き物を尋ぬ

det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstraa op.

9 兕肯て汝に事へ なんぢの飼草槽の傍にとどまらんや

Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den staa ved din Krybbe om Natten?

10 なんぢ兕に綱附て阡陌をあるかせ得んや 是あに汝にしたがひて谷に馬鈀を牽んや

Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

11 その力おほいなればとて汝これに恃まんや またなんぢの工事をこれに任せんや

Stoler du paa dens store Kræfter; overlader du den din Høst?

12 なんぢこれにたよりて己が穀物を運びかへらせ之を打禾塲にあつめしめんや

Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd paa Loen?

13 駝鳥は歡然にその翼を皷ふ 然どもその羽と毛とはあに鶴にしかんや

Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,

14 是はその卵を土の中に棄おき これを砂の中にて暖たまらしめ

siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,

15 足にてその潰さるべきと 野の獸のこれを踐むべきとを思はず

tænker ej paa, at en Fod kan knuse dem, Vildtet paa Marken træde dem sønder?

16 これはその子に情なくして宛然おのれの子ならざるが如くし その劬勞の空しくなるも繋念ところ無し

Haard ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.

17 是は神これに智慧を授けず穎悟を與へざるが故なり

Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

18 その身をおこして走るにおいては馬をもその騎手をも嘲けるべし

Naar Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.

19 なんぢ馬に力を與へしや その頸に勇ましき鬣を粧ひしや

Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

20 なんぢ之を蝗蟲のごとく飛しむるや その嘶なく聲の響は畏るべし

og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.

21 谷を踋爬て力に誇り 自ら進みて兵士に向ふ

Den skraber muntert i Dalen, gaar Brynjen væligt i Møde;

22 懼るることを笑ひて驚ろくところ無く 劍にむかふとも退ぞかず

den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;

23 矢筒その上に鳴り 鎗に矛あひきらめく

Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;

24 猛りつ狂ひつ地を一呑にし 喇叭の聲鳴わたるも立どまる事なし

den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, naar Hornet lyder;

25 喇叭の鳴ごとにハーハーと言ひ遠方より戰鬪を嗅つけ 將帥の大聲および吶喊聲を聞しる

et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Raab.

26 鷹の飛かけり その羽翼を舒て南に向ふは豈なんぢの智慧によるならんや

Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

27 鷲の翔のぼり 高き處に巣を營なむは豈なんぢの命令に依んや

Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?

28 これは岩の上に住所を構へ 岩の尖所または峻險き所に居り

Den bygger og bor paa Klipper, paa Klippens Tinde og Borg;

29 其處よりして攫むべき物をうかがふ その目のおよぶところ遠し

den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

30 その子等もまた血を吸ふ 凡そ殺されし者のあるところには是そこに在り

Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!