ヨブ 記 36
1 エリフまた言詞を繼て曰く
Og videre sagde Elihu:
2 暫らく我に容せ我なんぢに示すこと有ん 尚神のために言ふべき事あればなり
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 われ廣くわが知識を取り我の造化主に正義を歸せんとす
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 わが言語は眞實に虚僞ならず 知識の完全き者なんぢの前にあり
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 視よ神は權能ある者にましませども何をも藐視めたまはず その了知の能力は大なり
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 惡しき者を生し存ず 艱難者のために審判を行ひたまふ
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
7 義しき者に目を離さず 位にある王等とともに永遠に坐せしめて之を貴くしたまふ
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
8 もし彼ら鏈索に繋がれ 艱難の繩にかかる時は
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
9 彼らの所行と愆尤とを示してその驕れるを知せ
saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 彼らの耳を開きて敎を容れしめ かつ惡を離れて歸れよと彼らに命じたまふ
aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 もし彼ら聽したがひて之に事へなば繁昌てその日を送り 樂しくその年を渉らん
Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
12 若かれら聽したがはずば刀劍にて亡び 知識を得ずして死なん
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
13 しかれども心の邪曲なる者等は忿怒を蓄はへ 神に縛しめらるるとも祈ることを爲ず
Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
14 かれらは年わかくして死亡せ 男娼とその生命をひとしうせん
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
15 神は艱難者を艱難によりて救ひ 之が耳を虐遇によりて開きたまふ
Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
16 然ば神また汝を狹きところより出して狹からぬ廣き所に移したまふあらん 而して汝の席に陳ぬる物は凡て肥たる物ならん
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 今は惡人の鞫罰なんぢの身に充り 審判と公義となんぢを執ふ
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 なんぢ忿怒に誘はれて嘲笑に陷いらざるやう愼しめよ 收贖の大なるが爲に自ら誤るなかれ
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 なんぢの號叫なんぢを艱難の中より出さんや 如何に力を盡すとも所益あらじ
Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 世の人のその處より絶る其夜を慕ふなかれ
Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 愼しみて惡に傾むくなかれ 汝は艱難よりも寧ろ之を取んとせり
va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
22 それ神はその權能をもて大なる事を爲したまふ 誰か能く彼のごとくに敎晦を埀んや
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 たれか彼のためにその道を定めし者あらんや 誰かなんぢは惡き事をなせりと言ふことを得ん
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
24 なんぢ神の御所爲を讚歎ふることを忘れざれ これ世の人の歌ひ崇むる所なり
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 人みな之を仰ぎ觀る 遠き方より人これを視たてまつるなり
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 神は大なる者にいまして我儕かれを知たてまつらず その御年の數は計り知るべからず
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
27 かれ水を細にして引あげたまへば霧の中に滴り出て雨となるに
Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
28 雲これを降せて人々の上に沛然に灌ぐなり
og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
29 たれか能く雲の舒展る所以 またその幕屋の響く所以を了知んや
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 視よ彼その光明を自己の周圍に繞らし また海の底をも蔽ひたまひ
Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
31 これらをもて民を鞫き また是等をもて食物を豐饒に賜ひ
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 電光をもてその兩手を包み その電光に命じて敵を撃しめたまふ
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
33 その鳴聲かれを顯はし 家畜すらも彼の來ますを知らすなり
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
