ヨブ 記 36
1 エリフまた言詞を繼て曰く
Og Elihu blev ved og sagde:
2 暫らく我に容せ我なんぢに示すこと有ん 尚神のために言ふべき事あればなり
Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
3 われ廣くわが知識を取り我の造化主に正義を歸せんとす
Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
4 わが言語は眞實に虚僞ならず 知識の完全き者なんぢの前にあり
Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
5 視よ神は權能ある者にましませども何をも藐視めたまはず その了知の能力は大なり
Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
6 惡しき者を生し存ず 艱難者のために審判を行ひたまふ
Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
7 義しき者に目を離さず 位にある王等とともに永遠に坐せしめて之を貴くしたまふ
Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
8 もし彼ら鏈索に繋がれ 艱難の繩にかかる時は
Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
9 彼らの所行と愆尤とを示してその驕れるを知せ
da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
10 彼らの耳を開きて敎を容れしめ かつ惡を離れて歸れよと彼らに命じたまふ
da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
11 もし彼ら聽したがひて之に事へなば繁昌てその日を送り 樂しくその年を渉らん
Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
12 若かれら聽したがはずば刀劍にて亡び 知識を得ずして死なん
men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
13 しかれども心の邪曲なる者等は忿怒を蓄はへ 神に縛しめらるるとも祈ることを爲ず
Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
14 かれらは年わかくして死亡せ 男娼とその生命をひとしうせん
Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
15 神は艱難者を艱難によりて救ひ 之が耳を虐遇によりて開きたまふ
Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
16 然ば神また汝を狹きところより出して狹からぬ廣き所に移したまふあらん 而して汝の席に陳ぬる物は凡て肥たる物ならん
Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
17 今は惡人の鞫罰なんぢの身に充り 審判と公義となんぢを執ふ
Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
18 なんぢ忿怒に誘はれて嘲笑に陷いらざるやう愼しめよ 收贖の大なるが爲に自ら誤るなかれ
Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
19 なんぢの號叫なんぢを艱難の中より出さんや 如何に力を盡すとも所益あらじ
Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
20 世の人のその處より絶る其夜を慕ふなかれ
Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
21 愼しみて惡に傾むくなかれ 汝は艱難よりも寧ろ之を取んとせり
Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
22 それ神はその權能をもて大なる事を爲したまふ 誰か能く彼のごとくに敎晦を埀んや
Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23 たれか彼のためにその道を定めし者あらんや 誰かなんぢは惡き事をなせりと言ふことを得ん
Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
24 なんぢ神の御所爲を讚歎ふることを忘れざれ これ世の人の歌ひ崇むる所なり
Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
25 人みな之を仰ぎ觀る 遠き方より人これを視たてまつるなり
hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
26 神は大なる者にいまして我儕かれを知たてまつらず その御年の數は計り知るべからず
Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
27 かれ水を細にして引あげたまへば霧の中に滴り出て雨となるに
Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
28 雲これを降せて人々の上に沛然に灌ぐなり
hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
29 たれか能く雲の舒展る所以 またその幕屋の響く所以を了知んや
Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
30 視よ彼その光明を自己の周圍に繞らし また海の底をも蔽ひたまひ
Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
31 これらをもて民を鞫き また是等をもて食物を豐饒に賜ひ
Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
32 電光をもてその兩手を包み その電光に命じて敵を撃しめたまふ
Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
33 その鳴聲かれを顯はし 家畜すらも彼の來ますを知らすなり
Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
