ヨブ 記 34
1 エリフまた答へて曰く
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 なんぢら智慧ある者よ我言を聽け 知識ある者よ我に耳を傾むけよ
"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
3 口の食物を味はふごとく耳は言詞を辨まふ
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
4 われら自ら是非を究め われらもろともに善惡を明らかにせん
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 それヨブは言ふ我は義し 神われに正しき審判を施こしたまはず
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 われは義しかれども僞る者とせらる 我は愆なけれどもわが身の矢創愈がたしと
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
7 何人かヨブのごとくならん彼は罵言を水のごとくに飮み
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 惡き事を爲す者等と交はり 惡人とともに歩むなり
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 すなはち彼いへらく 人は神と親しむとも身に益なしと
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
10 然ばなんぢら心ある人々よ我に聽け 神は惡を爲すことを決めて無く 全能者は不義を行ふこと決めて無し
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 却つて人の所爲をその身に報い 人をしてその行爲にしたがひて獲るところあらしめたまふ
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 かならず神は惡き事をなしたまはず全能者は審判を抂たまはざるなり
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 たれかこの地を彼に委ねし者あらん 誰か全世界を定めし者あらん
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 神もしその心を己にのみ用ひ その靈と氣息とを己に收回したまはば
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
15 もろもろの血肉ことごとく亡び人も亦塵にかへるべし
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 なんぢもし曉ることを得ば請ふ我に聽けわが言詞の聲に耳を側だてよ
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
17 公義を惡む者あに世ををさむるを得んや なんぢあに至義き者を惡しとすべけんや
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 王たる者にむかひて汝は邪曲なりと言ひ 牧伯たる者にむかひて汝らは惡しといふべけんや
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
19 まして君王たる者をも偏視ず貧しき者に超て富る者をかへりみるごとき事をせざる者にむかひてをや 斯爲たまふは彼等みな同じくその御手の作るところなればなり
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 彼らは瞬く時間に死に 民は夜の間に滅びて消失せ 力ある者も人手によらずして除かる
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
21 それ神の目は人の道の上にあり 神は人の一切の歩履を見そなはす
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 惡を行なふ者の身を匿すべき黑暗も無く死蔭も无し
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
23 神は人をして審判を受しむるまでに長くその人を窺がふに及ばず
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 權勢ある者をも査ぶることを須ひずして打ほろぼし他の人々を立て之に替たまふ
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 かくの如く彼らの所爲を知り 夜の間に彼らを覆がへしたまへば彼らは乃て滅ぶ
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 人の觀るところにて彼等を惡人のごとく撃たまふ
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 是は彼ら背きて之に從はずその道を全たく顧みざるに因る
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 かれら是のごとくして遂に貧しき者の號呼を彼の許に逹らしめ患難者の號呼を彼に聽しむ
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
29 かれ平安を賜ふ時には誰か惡しと言ふことをえんや 彼面をかくしたまふ時には誰かこれを見るを得んや 一國におけるも一人におけるも凡て同じ
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
30 かくのごとく邪曲なる者をして世を治むること無らしめ 民の機檻となることなからしむ
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 人は宜しく神に申すべし 我は已に懲しめられたり再度惡き事を爲じ
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 わが見ざる所は請ふ我にをしへたまへ 我もし惡き事を爲たるならば重ねて之をなさじと
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
33 かれ豈なんぢの好むごとくに應報をなしたまはんや 然るに汝はこれを咎む 然ばなんぢ自ら之を選ぶべし 我は爲じ 汝の知るところを言へ
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
34 心ある人々は我に言ん 我に聽ところの智慧ある人々は言ん
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 ヨブの言ふ所は辨知なし その言詞は明哲からずと
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 ねがはくはヨブ終まで試みられんことを其は惡き人のごとくに應答をなせばなり
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 まことに彼は自己の罪に愆を加へわれらの中間にありて手を拍ちかつ言詞を繁くして神に逆らふ
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
