ヨブ 記 3
1 斯て後ヨブ口を啓きて自己の日を詛へり
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 ヨブすなはち言詞を出して云く
og Job tog til Orde og sagde:
3 我が生れし日亡びうせよ 男子胎にやどれりと言し夜も亦然あれ
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
4 その日は暗くなれ 神上よりこれを顧みたまはざれ 光これを照す勿れ
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
5 暗闇および死蔭これを取もどせ 雲これが上をおほえ 日を暗くする者これを懼しめよ
Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 その夜は黑暗の執ふる所となれ 年の日の中に加はらざれ 月の數に入ざれ
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
7 その夜は孕むこと有ざれ 歡喜の聲その中に興らざれ
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 日を詛ふ者レビヤタンを激發すに巧なる者これを詛へ
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
9 その夜の晨星は暗かれ その夜には光明を望むも得ざらしめ 又東雲の眼蓋を見ざらしめよ
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
10 是は我母の胎の戸を闔ずまた我目に憂を見ること無らしめざりしによる
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 何とて我は胎より死て出ざりしや 何とて胎より出し時に氣息たえざりしや
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
12 如何なれば膝ありてわれを接しや 如何なれば乳房ありてわれを養ひしや
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 否らずば今は我偃て安んじかつ眠らん 然ばこの身やすらひをり
Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
14 かの荒墟を自己のために築きたりし世の君等臣等と偕にあり
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 かの黄金を有ち白銀を家に充したりし牧伯等と偕にあらん
blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 又人しれず墮る胎兒のごとくにして世に出ず また光を見ざる赤子のごとくならん
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 彼處にては惡き者 虐遇を息め倦憊たる者安息を得
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 彼處にては俘囚人みな共に安然に居りて驅使者の聲を聞ず
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 小き者も大なる者も同じく彼處にあり僕も主の手を離る
smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 如何なれば艱難にをる者に光を賜ひ 心苦しむ者に生命をたまひしや
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 斯る者は死を望むなれどもきたらず これをもとむるは藏れたる寳を掘るよりも甚だし
dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 もし墳墓を尋ねて獲ば大に喜こび樂しむなり
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
23 その道かくれ神に取籠られをる人に如何なれば光明を賜ふや
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 わが歎息はわが食物に代り我呻吟は水の流れそそぐに似たり
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
25 我が戰慄き懼れし者我に臨み我が怖懼れたる者この身に及べり
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 我は安然ならず穩ならず安息を得ず唯艱難のみきたる
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
