ヨブ 記 29
1 ヨブまた語をつぎて曰く
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 嗚呼過にし年月のごとくならまほし 神の我を護りたまへる日のごとくならまほし
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 かの時には彼の燈火わが首の上に輝やき彼の光明によりて我黑暗を歩めり
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 わが壯なりし日のごとくならまほし 彼時には神の恩惠わが幕屋の上にありき
som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 かの時には全能者なほ我とともに在し わが子女われの周圍にありき
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 乳ながれてわが足跡を洗ひ 我が傍なる磐油を灌ぎいだせり
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 かの時には我いでて邑の門に上りゆき わが座を街衢に設けたり
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.
8 少き者は我を見て隱れ 老たる者は起あがりて立ち
Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 牧伯たる者も言談ずしてその口に手を當て
Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,
10 貴き者も聲ををさめてその舌を上顎に貼たりき
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 我事を耳に聞る者は我を幸福なりと呼び 我を目に見たる者はわがために證據をなしぬ
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.
12 是は我助力を求むる貧しき者を拯ひ 孤子および助くる人なき者を拯ひたればなり
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 亡びんとせし者われを祝せり 我また寡婦の心をして喜び歌はしめたり
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 われ正義を衣また正義の衣る所となれり 我が公義は袍のごとく冠冕のごとし
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 われは盲目の目となり跛者の足となり
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 貧き者の父となり知ざる者の訴訟の由を究め
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 惡き者の牙を折り その齒の間より獲物を取いだせり
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 我すなはち言けらく 我はわが巣に死ん 我が日は砂の如く多からん
Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;
19 わが根は水の邊に蔓り 露わが枝に終夜おかん
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 わが榮光はわが身に新なるべくわが弓はわが手に何時も強からんと
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«
21 人々われに聽き默して我が敎を俟ち
Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;
22 わが言し後は彼等言を出さず 我説ところは彼等に甘露のごとく
ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;
23 かれらは我を望み待つこと雨のごとく 口を開きて仰ぐこと春の雨のごとくなりき
de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.
24 われ彼等にむかひて笑ふとも彼等は敢て眞實とおもはず我面の光を彼等は除くことをせざりき
Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.
25 われは彼等のために道を擇び その首として座を占め 軍中の王のごとくして居り また哀哭者を慰さむる人のごとくなりき
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
