ヨブ 記 28

1 白銀掘いだす坑あり 煉るところの黄金は出處あり

Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,

2 鐡は土より取り 銅は石より鎔して獲るなり

Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

3 人すなはち黑暗を破り極より極まで尋ね窮めて黑暗および死蔭の石を求む

Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;

4 その穴を穿つこと深くして上に住む人と遠く相離れ その上を歩む者まつたく之を覺えず 是のごとく身を縋下げ 遙に人と隔りて空に懸る

man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.

5 地その上は食物を出し 其下は火に覆へさるるがごとく覆へる

Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;

6 その石の中には碧の玉のある處あり 黄金の沙またその内にあり

i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.

7 その逕は鷙鳥もこれを知ず 鷹の目もこれを看ず

Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;

8 鷙き獸も未だこれを踐ず 猛き獅子も未だこれを通らず

den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.

9 人堅き磐に手を加へまた山を根より倒し

Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;

10 岩に河を掘り各種の貴き物を目に見とめ

i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;

11 水路を塞ぎて漏ざらしめ隱れたる寳物を光明に取いだすなり

man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

12 然ながら智慧は何處よりか覓め得ん 明哲の在る所は何處ぞや

Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?

13 人その價を知ず人のすめる地に獲べからず

Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;

14 淵は言ふ我の内に在ずと 海は言ふ我と偕ならずと

Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«

15 精金も之に換るに足ず 銀も秤りてその價となすを得ず

Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

16 オフルの金にてもその價を量るべからず 貴き靑玉も碧玉もまた然り

den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

17 黄金も玻璃もこれに並ぶ能はず 精金の器皿も之に換るに足ず

Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,

18 珊瑚も水晶も論にたらず 智慧を得るは眞珠を得るに勝る

Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,

19 エテオビアより出る黄玉もこれに並ぶあたはず 純金をもてするともその價を量るべからず

Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

20 然ば智慧は何處より來るや 明哲の在る所は何處ぞや

Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?

21 是は一切の生物の目に隱れ 天空の鳥にも見えず

Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;

22 滅亡も死も言ふ 我等はその風聲を耳に聞し而已

Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«

23 神その道を曉り給ふ 彼その所を知りたまふ

Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

24 そは彼は地の極までも觀そなはし天が下を看きはめたまへばなり

thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

25 風にその重量を與へ 水を度りてその量を定めたまひし時

Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,

26 雨のために法を立て 雷霆の光のために途を設けたまひし時

da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,

27 智慧を見て之を顯はし之を立て試みたまへり

da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

28 また人に言たまはく視よ主を畏るるは是智慧なり 惡を離るるは明哲なり

Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«