ヨブ 記 27
1 ヨブまた語を繼ぎていはく
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 われに義しき審判を施したまはざる神 わが心魂をなやまし給ふ全能者此神は活く
Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 （わが生命なほ全くわれの衷にあり 神の氣息なほわが鼻にあり）
Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
4 わが口は惡を言ず わが舌は謊言を語らじ
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 我決めて汝等を是とせじ 我に死るまで我が罪なきを言ことを息じ
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 われ堅くわが正義を持ちて之を棄じ 我は今まで一日も心に責られし事なし
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 我に敵する者は惡き者と成り我を攻る者は義からざる者と成るべし
Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 邪曲なる者もし神に絶れその魂神を脱とらるるに於ては何の望かあらん
Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 かれ艱難に罹る時に神その呼號を聽いれたまはんや
Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
10 かれ全能者を喜こばんや 常に神を龥んや
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
11 われ神の御手を汝等に敎へん 全能者の道を汝等に隱さじ
Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 視よ汝等もみな自らこれを觀たり 然るに何ぞ斯愚蒙をきはむるや
se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
13 惡き人の神に得る分 強暴の人の全能者より受る業は是なり
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
14 その子等蕃れば劍に殺さる その子孫は食物に飽ず
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 その遺れる者は疫病に斃れて埋められ その妻等は哀哭をなさず
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 かれ銀を積こと塵のごとく衣服を備ふること土のごとくなるとも
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
17 その備ふる者は義き人これを着ん またその銀は無辜者これを分ち取ん
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 その建る家は蟲の巣のごとく また番人の造る茅家のごとし
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 彼は富る身にて寢臥し重ねて興ること無し また目を開けば即ちその身きえ亡す
han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
20 懼ろしき事大水のごとく彼に追及き 夜の暴風かれを奪ひ去る
Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 東風かれを颺げて去り 彼をその處より吹はらふ
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 神かれを射て恤まず 彼その手より逃れんともがく
Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
23 人かれに對ひて手を鳴し 嘲りわらひてその處をいでゆかしむ
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
