ヨブ 記 24
1 なにゆゑに全能者時期を定めおきたまはざるや 何故に彼を知る者その日を見ざるや
Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi faar de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
2 人ありて地界を侵し群畜を奪ひて牧ひ
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de paa Græs.
3 孤子の驢馬を驅去り 寡婦の牛を取て質となし
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4 貧しき者を路より推退け 世の受難者をして盡く身を匿さしむ
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme maa alle skjule sig.
5 視よ彼らは荒野にをる野驢馬のごとく出て業を爲て食を求め 野原よりその子等のために食物を得
Som vilde Æsler i Ørkenen gaar de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
6 圃にて惡き者の麥を刈り またその葡萄の遺餘を摘む
De høster paa Marken om Natten, i Rigmandens Vingaard sanker de efter.
7 かれらは衣服なく裸にして夜を明し 覆ふて寒氣を禦ぐべき物なし
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Kulden.
8 山の暴風に濡れ 庇はるるところ無して岩を抱く
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel paa Ly til Klippen.
9 孤子を母の懷より奪ふ者あり 貧しき者の身につける物を取て質となす者あり
— Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. —
10 貧き者衣服なく裸にて歩き 饑つつ麥束を擔ふ
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
11 人の垣の内にて油を搾め また渇きつつ酒醡を踐む
mellem Murene presser de Olie, de træder Persen og tørster.
12 邑の中より人々の呻吟たちのぼり 傷けられたる者の叫喚おこる 然れども神はその怪事を省みたまはず
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
13 また光明に背く者あり 光の道を知ず 光の路に止らず
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej paa hans Stier:
14 人を殺す者昧爽に興いで 受難者や貧しき者を殺し 夜は盜賊のごとくす
Før det lysner, staar Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
15 姦淫する者は我を見る目はなからんと言てその目に昏暮をうかがひ待ち而してその面に覆ふ物を當つ
Horkarlens Øje lurer paa Skumring, han tænker: »Intet Øje kan se mig!« og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16 また夜分家を穿つ者あり 彼等は晝は閉こもり居て光明を知らず
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
17 彼らには晨は死の蔭のごとし 是死の蔭の怖ろしきを知ばなり
For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.
18 彼は水の面に疾ながるる物の如し その產業は世の中に詛はる その身重ねて葡萄圃の路に向はず
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke paa Vejen til Vingaarden.
Som Tørke og Hede tager Snevand, saa Dødsriget dem, der har syndet. (Sheol h7585)
20 これを宿せし腹これを忘れ 蛆これを好みて食ふ 彼は最早世におぼえらるること無く その惡は樹を折るが如くに折る
Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
21 是すなはち孕まず產ざりし婦人をなやまし 寡婦を憐れまざる者なり
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
22 神はその權能をもて強き人々を保存へさせたまふ 彼らは生命あらじと思ふ時にも復興る
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han staar op og er ikke tryg paa sit Liv,
23 神かれらに安泰を賜へば彼らは安らかなり 而してその目をもて彼らの道を見そなはしたまふ
han styrtes uden Haab og Støtte, og paa hans Veje er idel Nød.
24 かれらは旺盛になり暫時が間に無なり卑くなりて一切の人のごとくに沒し麥の穗のごとくに斷る
Hans Storhed er stakket, saa er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
25 すでに是のごとくなれば誰か我の謬まれるを示してわが言語を空しくすることを得ん
Og hvis ikke — hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
