ヨブ 記 20
1 ナアマ人ゾパルこたへて曰く
Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 これに因てわれ答をなすの思念を起し心しきりに之がために急る
Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
3 我を辱しむる警語を我聞ざるを得ず 然しながらわが了知の性われをして答ふることを得せしむ
til min Skam maa jeg høre paa Tugt, faar tankeløst Mundsvejr til Svar!
4 なんぢ知ずや古昔より地に人の置れしより以來
Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes paa Jorden,
5 惡き人の勝誇は暫時にして邪曲なる者の歡樂は時の間のみ
at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
6 その高天に逹しその首雲に及ぶとも
Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
7 終には己の糞のごとくに永く亡絶べし 彼を見識る者は言ん彼は何處にありやと
som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«
8 彼は夢の如く過さりて復見るべからず 夜の幻のごとく追はらはれん
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
9 彼を見たる目かさねてかれを見ることあらず 彼の住たる處も再びかれを見ること無らん
Øjet, der saa ham, ser ham ej mer, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
10 その子等は貧しき者に寛待を求めん 彼もまたその取し貨財を手づから償さん
Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder maa give hans Gods tilbage.
11 その骨に少壯氣勢充り 然れどもその氣勢もまた塵の中に彼とおなじく臥ん
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
12 かれ惡を口に甘しとして舌の底に藏め
Er det onde end sødt i hans Mund, naar han gemmer det under sin Tunge,
13 愛みて捨ず 之を口の中に含みをる
sparer paa det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
14 然どその食物膓の中にて變り 腹の内にて蝮の毒とならん
saa bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
15 かれ貨財を呑たれども復之を吐いださん 神これを彼の腹より推いだしたまふべし
Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
16 かれは蝮の毒を吸ひ 虺の舌に殺されん
han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slaar ham ihjel;
17 かれは蜂蜜と牛酪の湧て流るる河川を視ざらん
han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
18 その勞苦て獲たる物は之を償して自ら食はず 又それを求めたる所有よりは快樂を得じ
han maa af med sin Vinding, svælger den ej, faar ingen Glæde af tilbyttet Gods.
19 是は彼貧しき者を虐遇げて之を棄たればなり 假令家を奪ひとるとも之を改め作ることを得ざらん
Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
20 かれはその腹に飽ことを知ざるが故に自己の深く喜ぶ物をも保つこと能はじ
Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
21 かれが遺して食はざる物とては一も無し 是によりてその福祉は永く保たじ
ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
22 その繁榮の眞盛において彼は艱難に迫られ 乏しき者すべて手をこれが上に置ん
midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
23 かれ腹を充さんとすれば神烈しき震怒をその上に下し その食する時にこれをその上に降したまふ
For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne paa ham.
24 かれ鐡の器を避れば銅の弓これを射透す
Flyr han for Brynje af Jern, saa gennemborer ham Kobberbuen;
25 是に於て之をその身より拔ば閃く鏃その膽より出きたりて畏懼これに臨む
en Kniv kommer ud af hans Ryg, et lynende Staal af hans Galde; over ham falder Rædsler,
26 各種の黑暗これが寳物ををほろぼすために蓄へらる 又人の吹おこせしに非る火かれを焚き その天幕に遺りをる者をも焚ん
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
27 天かれの罪を顯はし 地興りて彼を攻ん
Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
28 その家の儲蓄は亡て神の震怒の日に流れ去ん
Hans Huses Vinding maa bort, rives bort paa Guds Vredes Dag.
29 是すなはち惡き人が神より受る分 神のこれに定めたまへる數なり
Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
