ヨブ 記 19

1 ヨブこたへて曰く

Saa tog Job til Orde og svarede:

2 汝ら我心をなやまし 言語をもて我を打くだくこと何時までぞや

Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?

3 なんぢら已に十次も我を辱しめ我を惡く待ひてなほ愧るところ無し

I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

4 假令われ眞に過ちたらんもその過は我の身に止れり

Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?

5 なんぢら眞に我に向ひて誇り我身に羞べき行爲ありと證するならば

Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

6 神われを虐げその網羅をもて我を包みたまへりと知るべし

Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

7 我虐げらるると叫べども答なく 呼はり求むれども審理なし

Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.

8 彼わが路の周圍に垣を結めぐらして逾る能はざらしめ 我が行く途に黑暗を蒙むらしめ

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

9 わが光榮を褫ぎ我冠冕を首より奪ひ

han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,

10 四方より我を毀ちて失しめ 我望を樹のごとくに根より拔き

brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;

11 我にむかひて震怒を燃し 我を敵の一人と見たまへり

hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;

12 その軍旅ひとしく進み途を高くして我に攻寄せ わが天幕の周圍に陣を張り

samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

13 彼わが兄弟等をして遠くわれを離れしめたまへり 我を知る人々は全く我に疎くなりぬ

Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,

14 わが親戚は往來を休め わが朋友はわれを忘れ

mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;

15 わが家に寄寓る者およびわが婢等は我を見て外人のごとくす 我かれらの前にては異國人のごとし

mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

16 われわが僕を喚どもこたへず 我口をもて彼に請はざるを得ざるなり

ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;

17 わが氣息はわが妻に厭はれ わが臭氣はわが同胎の子等に嫌はる

ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

18 童子等さへも我を侮どり 我起あがれば即ち我を嘲ける

selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;

19 わが親しき友われを惡みわが愛したる人々ひるがへりてわが敵となれり

Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.

20 わが骨はわが皮と肉とに貼り 我は僅に齒の皮を全うして逃れしのみ

Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

21 わが友よ汝等われを恤れめ 我を恤れめ 神の手われを撃り

Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!

22 汝らなにとて神のごとくして我を攻め わが肉に饜ことなきや

Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

23 望むらくは我言の書留られんことを 望むらくは我言書に記されんことを

Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

24 望むらくは鐡の筆と鉛とをもて之を永く磐石に鐫つけおかんことを

med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!

25 われ知る我を贖ふ者は活く 後の日に彼かならず地の上に立ん

Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.

26 わがこの皮この身の朽はてん後 われ肉を離れて神を見ん

Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

27 我みづから彼を見たてまつらん 我目かれを見んに識らぬ者のごとくならじ 我が心これを望みて焦る

hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!

28 なんぢら若われら如何に彼を攻んかと言ひ また事の根われに在りと言ば

Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«

29 劍を懼れよ 忿怒は劍の罰をきたらす 斯なんぢら遂に審判のあるを知ん

saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!