ヨブ 記 15
1 テマン人エリパズ答へて曰く
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 智者あに虚しき知識をもて答へんや豈東風をその腹に充さんや
Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 あに裨なき談益なき詞をもて辨論はんや
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
4 まことに汝は神を畏るる事を棄て その前に祷ることを止む
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 なんぢの罪なんぢの口を敎ふ 汝はみづから擇びて狡猾人の舌を用ふ
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 なんぢの口みづから汝の罪を定む 我には非ず汝の唇なんぢの惡きを證す
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 汝あに最初に世に生れたる人ならんや 山よりも前に出來しならんや
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 神の御謀議を聞しならんや 智慧を獨にて藏めをらんや
Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
9 なんぢが知る所は我らも知ざらんや 汝が曉るところは我らの心にも在ざらんや
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
10 我らの中には白髮の人および老たる人ありて汝の父よりも年高し
Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 神の慰藉および夫の柔かき言詞を汝小しとするや
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 なんぢ何ぞかく心狂ふや 何ぞかく目をしばたたくや
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 なんぢ是のごとく神に對ひて氣をいらだて 斯る言詞をなんぢの口よりいだすは如何ぞや
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 人は如何なる者ぞ 如何してか潔からん 婦の產し者は如何なる者ぞ 如何してか義からん
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 それ神はその聖者にすら信を置たまはず 諸の天もその目の前には潔からざるなり
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 况んや罪を取ること水を飮がごとくする憎むべき穢れたる人をや
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 我なんぢに語る所あらん 聽よ 我見たる所を述ん
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 是すなはち智者等が父祖より受て隱すところ無く傳へ來し者なり
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 彼らに而已この地は授けられて外國人は彼等の中に往來せしこと無りき
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 惡き人はその生る日の間つねに悶へ苦しむ 強暴人の年は數へて定めおかる
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
21 その耳には常に懼怖しき音きこえ平安の時にも滅ぼす者これに臨む
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 彼は幽暗を出得るとは信ぜず 目ざされて劒に付さる
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 彼食物は何處にありやと言つつ尋ねありき 黑暗日の備へられて己の側にあるを知る
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
24 患難と苦痛とはかれを懼れしめ 戰鬪の準備をなせる王のごとくして彼に打勝ん
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 彼は手を伸て神に敵し 傲りて全能者に悖り
Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 頸を強くし 厚き楯の面を向て之に馳かかり
stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 面に肉を滿せ 腰に脂を凝し
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
28 荒されたる邑々に住居を設けて人の住べからざる家 石堆となるべき所に居る
tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 是故に彼は富ず その貨物は永く保たず その所有物は地に蔓延ず
Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 また自己は黑暗を出づるに至らず 火燄その枝葉を枯さん 而してその身は神の口の氣吹によりて亡ゆかん
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 彼は虚妄を恃みて自ら欺くべからず 其報は虚妄なるべければなり
Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
32 彼の日の來らざる先に其事成べし 彼の枝は緑ならじ
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 彼は葡萄の樹のその熟せざる果を振落すがごとく 橄欖の樹のその花を落すがごとくなるべし
han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 邪曲なる者の宗族は零落れ 賄賂の家は火に焚ん
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 彼等は惡念を孕み 虚妄を生み その胎にて詭計を調ふ
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
