ヨブ 記 15
1 テマン人エリパズ答へて曰く
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 智者あに虚しき知識をもて答へんや豈東風をその腹に充さんや
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 あに裨なき談益なき詞をもて辨論はんや
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 まことに汝は神を畏るる事を棄て その前に祷ることを止む
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 なんぢの罪なんぢの口を敎ふ 汝はみづから擇びて狡猾人の舌を用ふ
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 なんぢの口みづから汝の罪を定む 我には非ず汝の唇なんぢの惡きを證す
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 汝あに最初に世に生れたる人ならんや 山よりも前に出來しならんや
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 神の御謀議を聞しならんや 智慧を獨にて藏めをらんや
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 なんぢが知る所は我らも知ざらんや 汝が曉るところは我らの心にも在ざらんや
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 我らの中には白髮の人および老たる人ありて汝の父よりも年高し
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 神の慰藉および夫の柔かき言詞を汝小しとするや
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 なんぢ何ぞかく心狂ふや 何ぞかく目をしばたたくや
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 なんぢ是のごとく神に對ひて氣をいらだて 斯る言詞をなんぢの口よりいだすは如何ぞや
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 人は如何なる者ぞ 如何してか潔からん 婦の產し者は如何なる者ぞ 如何してか義からん
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 それ神はその聖者にすら信を置たまはず 諸の天もその目の前には潔からざるなり
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 况んや罪を取ること水を飮がごとくする憎むべき穢れたる人をや
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 我なんぢに語る所あらん 聽よ 我見たる所を述ん
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 是すなはち智者等が父祖より受て隱すところ無く傳へ來し者なり
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 彼らに而已この地は授けられて外國人は彼等の中に往來せしこと無りき
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 惡き人はその生る日の間つねに悶へ苦しむ 強暴人の年は數へて定めおかる
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 その耳には常に懼怖しき音きこえ平安の時にも滅ぼす者これに臨む
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 彼は幽暗を出得るとは信ぜず 目ざされて劒に付さる
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 彼食物は何處にありやと言つつ尋ねありき 黑暗日の備へられて己の側にあるを知る
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 患難と苦痛とはかれを懼れしめ 戰鬪の準備をなせる王のごとくして彼に打勝ん
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 彼は手を伸て神に敵し 傲りて全能者に悖り
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 頸を強くし 厚き楯の面を向て之に馳かかり
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 面に肉を滿せ 腰に脂を凝し
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 荒されたる邑々に住居を設けて人の住べからざる家 石堆となるべき所に居る
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 是故に彼は富ず その貨物は永く保たず その所有物は地に蔓延ず
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 また自己は黑暗を出づるに至らず 火燄その枝葉を枯さん 而してその身は神の口の氣吹によりて亡ゆかん
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 彼は虚妄を恃みて自ら欺くべからず 其報は虚妄なるべければなり
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 彼の日の來らざる先に其事成べし 彼の枝は緑ならじ
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 彼は葡萄の樹のその熟せざる果を振落すがごとく 橄欖の樹のその花を落すがごとくなるべし
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 邪曲なる者の宗族は零落れ 賄賂の家は火に焚ん
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 彼等は惡念を孕み 虚妄を生み その胎にて詭計を調ふ
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
