ヨブ 記 13
1 視よわが目これを盡く觀 わが耳これを聞て通逹れり
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 汝らが知るところは我もこれを知る 我は汝らに劣らず
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 然りと雖ども我は全能者に物言ん 我は神と論ぜんことをのぞむ
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 汝らは只謊言を造り設くる者 汝らは皆無用の醫師なり
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 願くは汝ら全く默せよ 然するは汝らの智慧なるべし
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 請ふわが論ずる所を聽き 我が唇にて辨爭ふ所を善く聽け
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 神のために汝ら惡き事を言や 又かれのために虚僞を述るや
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 汝ら神の爲に偏るや またかれのために爭はんとするや
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 神もし汝らを鑒察たまはば豈善らんや 汝等人を欺むくごとくに彼を欺むき得んや
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 汝等もし密に私しするあらば彼かならず汝らを責ん
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 その威光なんぢらを懼れしめざらんや 彼を懼るる畏懼なんぢらに臨まざらんや
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 なんぢらの諭言は灰に譬ふべし なんぢらの城は土の城となる
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 默して我にかかはらざれ 我言語んとす 何事にもあれ我に來らば來れ
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 我なんぞ我肉をわが齒の間に置き わが生命をわが手に置かんや
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 彼われを殺すとも我は彼に依賴まん 唯われは吾道を彼の前に明かにせんとす
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 彼また終に我救拯とならん 邪曲なる者は彼の前にいたること能はざればなり
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 なんぢら聽よ 我言を聽け我が述る所をなんぢらの耳に入しめよ
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 視よ我すでに吾事を言竝べたり 必ず義しとせられんと自ら知る
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 誰か能われと辨論ふ者あらん 若あらば我は口を緘て死ん
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 惟われに二の事を爲たまはざれ 然ば我なんぢの面をさけて隱れじ
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 なんぢの手を我より離したまへ 汝の威嚴をもて我を懼れしめたまはざれ
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 而して汝われを召たまへ 我こたへん 又われにも言はしめて汝われに答へたまへ
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 我の愆われの罪いくばくなるや 我の背反と罪とを我に知しめたまへ
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 何とて御顏を隱し我をもて汝の敵となしたまふや
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 なんぢは吹廻さるる木の葉を威し 干あがりたる籾殼を追たまふや
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 汝は我につきて苦き事等を書しるし 我をして我が幼稚時の罪を身に負しめ
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 わが足を足械にはめ 我すべての道を伺ひ 我足の周圍に限界をつけたまふ
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 我は腐れたる者のごとくに朽ゆき 蠹に食るる衣服に等し
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
