エレミヤ書 51
1 ヱホバかくいひたまふ視よわれ滅すところの風を起してバビロンを攻め我に悖る者の中に住む者を攻べし
Saa siger HERREN: Jeg opvækker en Ødelæggelsens Aand mod Babel og dem, som bor i »mine Modstanderes Hjerte«.
2 われ簸者をバビロンに遣さん彼らこれを簸てその地を空くせん彼らすなはちその禍の日にこれを四方より攻むべし
Og jeg sender til Babel Kastere, de skal kaste det og tømme dets Land, thi fra alle Kanter er de over det paa Ulykkens Dag.
3 弓を張る者に向ひまた鎧を被て立あがる者に向ひて射者の者其弓を張らん汝らその壯者を憫れまず其軍勢を悉く滅すべし
Ingen skal spænde sin Bue eller rejse sig i Brynje. Spar ikke dets Ynglinge, læg Band paa hele dets Hær!
4 然ば殺さるる者カルデヤ人の地に踣れ刺るる者その街に踣れん
Dræbte Mænd skal falde i Kaldæernes Land og gennemborede i Gaderne;
5 イスラエルとユダはその神萬軍のヱホバに棄てられず彼らの地にはイスラエルの至聖者にむかひて犯せるところの罪充つ
thi Israel og Juda er ikke forladt af deres Gud, Hærskarers HERRE, men deres Land var fuldt af Skyld mod Israels Hellige.
6 汝らバビロンのうちより逃げいでておのおの其生命をすくへ其の罪のために滅さるる勿れ今はヱホバの仇をかへしたまふ時なれば報をそれになしたまふなり
Fly ud af Babel, enhver redde sit Liv, at I ikke skal omkomme for dets Brøde! Thi det er Hævnens Tid for HERREN, han øver Gengæld imod det.
7 バビロンは金の杯にしてヱホバの手にあり諸の地を醉せたり國々その酒を飮めり是をもて國々狂へり
Et gyldent Bæger var Babel i HERRENS Haand, det gjorde al Jorden drukken; Folkene drak af Vinen, derfor blev Folkene galne.
8 バビロンは忽ち踣れて壞る之がために哭けその傷のために乳香をとれ是或は愈ん
Babel faldt i et Nu, det knustes; jamrer over det! Hent Balsam hid til dets Saar, om det muligt kan læges!
9 われらバビロンを醫さんとすれども愈ず我らこれをすてて各その國に歸るべしそはその罰天におよび雲にいたればなり
Vi vilde læge Babel, men det lod sig ikke læge. Gaa fra det og lad os drage hver til sit Land, thi dets Straffedom naar til Himmelen, løfter sig til Skyerne.
10 ヱホバわれらの義をあらはしたまふ來れシオンに於て我らの神ヱホバの作爲をのべん
HERREN har bragt vor Ret for Lyset; kom, lad os kundgøre HERREN vor Guds Værk i Zion!
11 矢を磨ぎ楯を取れヱホバ、メデア人の王等の心を激發したまふヱホバ、バビロンをせめんと謀り之を滅さんとしたまふ是ヱホバの復仇その殿の復仇たるなり
Hvæs Pilene, gør Skjoldene blanke! HERREN har vakt Mederkongens Aand, thi hans Hu staar til at ødelægge Babel; thi det er HERRENS Hævn, Hævn for hans Tempel.
12 バビロンの石垣に向ひて纛を樹て圍を堅くし番兵を設け伏兵をそなへよ蓋ヱホバ、バビロンに住める者をせめんとて謀りその言しごとく行ひたまへばなり
Løft Banner mod Babels Mure, forstærk Vagten, sæt Vagtposter ud, læg Baghold! Thi HERREN har et Raad for og gør, hvad han har talet mod Babels Indbyggere.
13 おほくの水の傍に住み多くの財寶をもてる者よ汝の終汝の貧婪の限來れり
Du, som bor ved de mange Vande, rig paa Skatte, din Ende er kommet, den Alen, hvor man skærer dig af.
14 萬軍のヱホバおのれを指して誓ひいひ給ふ我まことに人を蝗のごとくに汝の中に充さん彼ら汝に向ひて鯨波の聲を揚ぐべし
Hærskarers HERRE har svoret ved sig selv: Jeg vil fylde dig med Mennesker som Græshopper, og de skal istemme Vinperserraabet over dig.
15 ヱホバその能力をもて地をつくり其知慧をもて世界を建てその明哲をもて天を舒たまへり
Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sin Visdom, og i sin indsigt udspændte han Himmelen.
16 彼聲を發したまふ時は天に衆の水いづかれ雲を地の極より起らしめ電光と雨をおこし風をその庫よりいだしたまふ
Naar han løfter sin Røst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende; han faar Lynene til at give Regn og sender Stormen ud af sine Forraadskamre.
17 すべての人は獸のごとくにして智慧なし諸の鑄物師はその作りし像のために辱を取る其鑄るところの像は僞の者にしてその中に靈なし
Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt, hver Guldsmed faar Skam af sit Billede; thi Løgn er hans Støbning, der er ingen Aand i dem;
18 其等は空しき者にして迷妄の工作なりわが臨むとき其等は滅べし
Tomhed er de, et daarende Værk; naar deres Hjemsøgelses Tid kommer, er det ude med dem.
19 ヤコブの分は此の如くならず彼は萬物およびその產業の族の造化主なりその名は萬軍のヱホバといふ
Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han, der har skabt alt, er dets Arvelod; Hærskarers HERRE er hans Navn.
20 汝はわが鎚にして戰の器具なりわれ汝をもて諸の邦を碎き汝をもて萬國を滅さん
Du var mig en Stridshammer, et Vaaben; med dig knuste jeg Folk, med dig ødelagde jeg Riger;
21 われ汝をもて馬とその騎る者を摧き汝をもて車とその御する者を碎かん
med dig knuste jeg Hest og Rytter, med dig knuste jeg Vogn og Vognstyrer,
22 われ汝をもて男と女をくだき汝をもて老たる者と幼き者をくだき汝をもて壯者と童女をくだくべし
med dig knuste jeg Mand og Kvinde med dig knuste jeg gammel og ung, med dig knuste jeg Yngling og Jomfru,
23 われ汝をもて牧者とその群をくだき汝をもて農夫とその軛を負ふ牛をくだき汝をもて方伯等と督宰等をくだかん
med dig knuste jeg Hyrde og Hjord, med dig knuste jeg Agerdyrker og Oksespand, med dig knuste jeg Statholder og Landshøvding.
24 汝らの目の前にて我バビロンとカルデヤに住るすべての者がシオンになせし諸の惡きことに報いんとヱホバいひたまふ
Men jeg vil gengælde Babel og alle Kaldæas Indbyggere alt det onde, de gjorde mod Zion for eders Øjne, lyder det fra HERREN.
25 ヱホバ言ひたまはく全地を滅したる滅す山よ視よわれ汝の敵となるわれ手を汝の上に伸て汝を巖より轉ばし汝を焚山となすべし
Se, jeg kommer over dig, du ødelæggende Bjerg, lyder det fra HERREN, du, som ødelægger hele Jorden; jeg udrækker Haanden imod dig og vælter dig ned fra Klipperne og gør dig til et afsvedet Bjerg;
26 ヱホバいひたまふ人汝より石を取て隅石となすことあらじ亦汝より石を取りて基礎となすことあらじ汝はいつまでも荒地となりをらん
man skal ikke fra dig hente Sten til Tinder eller Grundvolde, thi du skal blive en evig Ørken, lyder det fra HERREN.
27 纛を地に樹て箛を國々の中に吹き國々の民をあつめて之を攻めアララテ、ミンニ、アシケナズの諸國を招きて之を攻め軍長をたてて之を攻め恐しき蝗のごとくに馬をすすめよ
Løft Banner paa Jorden, stød i Horn blandt Folkene, vi Folkene til Kamp imod det, opbyd Ararats, Minnis og Asjkenaz's Riger imod det, indsæt en Tipsar, lad Hestene fare frem som lodne Græshopper;
28 國々の民をあつめて之を攻めメデア人の王等とその方伯等とその督宰等およびそのすべての領地の人をあつめて之を攻めよ
vi Folkene til Strid imod det, Mederkongen, hans Statholdere og alle hans Landshøvdinger og hele det Land, han raader over!
29 地は震ひ搖かんそはヱホバその意旨をバビロンになしバビロンの地をして住む人なき荒地とならしめたまふべければなり
Jorden skal skælve og vride sig, thi HERRENS Tanker mod Babel fuldbyrdes, at gøre Babels Land til en Ørken, hvor ingen bor.
30 バビロンの勇者は戰をやめて其城にこもりその力失せて婦のごとくにならん其宅は燒けその門閂は折れん
Babels Helte opgiver Kampen, de sidder stille i Borgene, deres Kraft ebber ud, de er blevet til Kvinder; dets Boliger afbrændes, dets Portstænger knækkes.
31 馹は趨て馹にあひ使者は趨て使者にあひバビロンの王につげて邑は盡く取られ
Løber iler Løber i Møde, og Bud iler Bud i Møde for at melde Babels Konge, at hans By er indtaget fra Ende til anden,
32 渡口は取られ沼は燒れ兵卒は怖るといはん
Overgangsstederne taget, Borgene brændt og Krigsfolkene rædselsslagne.
33 萬軍のヱホバ、イスラエルの神かくいひたまふバビロンの女は禾場のごとしその踏るる時きたれり暫くありてその苅るる時いたらん
Thi saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Babels Datter er som en Tærskeplads, naar den stampes — endnu en liden Stund, saa kommer Høstens Tid for den.
34 バビロンの王ネブカデネザル我を食ひ我を滅し我を空き器のごとくなし龍の如くに我を呑みわが珍饈をもて其腹を充し我を逐出せり
Kong Nebukadrezar af Babel har fortæret mig, oprevet mig, sat mig til Side som et tomt Kar. Som en Drage har han slugt mig, fyldt sin Vom med mine Lækkerbidskener og drevet mig bort.
35 シオンに住る者いはんわがうけし虐遇と我肉はバビロンにかかるべしヱルサレムいはん我血はカルデヤに住める者にかかるべしと
Den Vold, jeg led, og min Overlast komme over Babel, siger de, som bor i Zion, mit Blod over Kaldæas Indbyggere, siger Jerusalem.
36 さればヱホバかくいひたまふ視よわれ汝の訟を理し汝の爲に仇を復さん我その海を涸かし其泉を乾かすべし
Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg fører din Sag og giver dig Hævn, jeg lægger dets Hav tørt og udtørrer dets Kilde.
37 バビロンは頽壘となり山犬の巢窟となり詫異となり嗤笑となり人なき所とならん
Babel skal blive en Grushob, Sjakalers Bolig, til Rædsel og Spot, saa ingen bor der.
38 彼らは獅子のごとく共に吼え小獅のごとくに吼ゆ
De brøler alle som Løver, knurrer som Løveunger i deres Vildskab.
39 彼らの慾の燃る時にわれ筵を設けてかれらを醉せ彼らをして喜ばしめながき寢にいりて目を醒すことなからしめんとヱホバいひたまふ
Jeg holder et Drikkelag for dem og gør dem drukne, saa de døves og falder i evig Søvn uden at vaagne, lyder det fra HERREN.
40 われ屠る羔羊のごとく又牡羊と牡山羊のごとくにかれらをくだらしめん
Jeg fører dem ned til at slagtes som Faar, som Vædre sammen med Bukke.
41 セシヤクいかにして取られしや全地の人の頌美者いかにして執へられしや國々の中にバビロンいかにして詫異となりしや
Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al Jordens Stolthed, hvor Babel dog blev til Rædsel imellem Folkene!
42 海バビロンに溢れかかりその多くの波濤これを覆ふ
Havet steg over Babel, af dets Bølgers Brus blev det skjult.
43 その諸邑は荒れて燥ける地となり沙漠となり住む人なき地とならん人の子そこを過ることあらじ
Dets Byer er blevet en Ørken, øde Land og Ødemark; intet Menneske bor i dem, intet Menneskebarn færdes i dem.
44 われベルをバビロンに罰しその呑みたる者を口より取出さん國々はまた川の如くに彼に來らじバビロンの石垣踣れん
Jeg hjemsøger Bel i Babel, river ud af hans Mund, hvad han slugte, til ham skal ej Folkeslag strømme mer. Ogsaa Babels Mur er faldet.
45 我民よ汝らその中よりいで各ヱホバの烈しき怒をまぬかれてその命を救へ
Drag ud deraf, mit Folk, enhver redde sit Liv for HERRENS glødende Harme.
46 汝ら心を弱くする勿れ此地にてきく所の浮言によりて畏るる勿れ浮言は此年も來り次の年も亦きたらん此地に强暴あり宰者と宰者とあひ攻むることあらん
Lad ikke eders Hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de Tidender, der høres paa Jorden, naar der i det ene Aar kommer een Tidende og i det næste en anden, naar der er Voldsfærd paa Jorden og Hersker følger paa Hersker.
47 故に視よ我バビロンの偶像を罰する日來らんその全地は辱められ其殺さるる者は悉くその中に踣れん
Se, derfor skal Dage komme, da jeg hjemsøger Babels Gudebilleder, og alt dets Land bliver til Skamme, og alle deri skal falde paa Valen.
48 然して天と地とその中にあるところのすべての者はバビロンの事の爲に歡び歌はんそは敗壞者北の方より此處に來ればなりヱホバこれをいひたまふ
Jubl over Babel, Himmel og Jord med alt, hvad i dem er, thi fra Nord kommer Hærværksmænd over det, lyder det fra HERREN.
49 バビロンがイスラエルの殺さるる者を踣せし如く全地の殺さるる者バビロンに踣るべし
Ogsaa Babel skal falde for de dræbte af Israels Skyld, ligesom dræbte paa hele Jorden faldt for Babel.
50 劍を逃るる者よ往け止る勿れ遠方よりヱホバを憶えヱルサレムを汝らの心に置くべし
I, som undslap Sværdet, drag bort, stands ikke, kom HERREN i Hu i det fjerne, lad Jerusalem komme frem i eders Tanker!
51 罵言をきくによりて我ら羞づ異邦人ヱホバの室の聖處にいるによりて我らの面には羞恥盈つ
Vi blev til Skamme, thi Smædeord maatte vi høre; Blusel lagde sig over vore Ansigter, thi fremmede overfaldt HERRENS Hus's Helligdomme.
52 この故にヱホバいひたまふ視よわがその偶像を罰する日いたらん傷けられたる者はその全國に呻吟べし
Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsøger dets Gudebilleder, og saarede skal stønne i hele dets Land.
53 たとひバビロン天に昇るとも其城を高くして堅むるとも敗壞者我よりいでて彼らにいたらんとヱホバいひたまふ
Selv om Babel stiger op til Himmelen, og selv om det gør sin Borg utilgængelig i det høje, fra mig skal der komme Hærværksmænd over det, lyder det fra HERREN.
54 バビロンに號咷の聲ありカルデヤ人の地に大なる敗壞あり
Der lyder Skrig fra Babel, et vældigt Sammenbrud fra Kaldæernes Land.
55 ヱホバ、バビロンをほろぼし其中に大なる聲を絕したまふ其波濤は巨水のごとくに鳴りその聲は響わたる
Thi HERREN hærger Babel og gør Ende paa den vældige Larm der; deres Bølger bruser som mange Vande, deres Brag lyder højt.
56 破滅者これに臨みバビロンにいたる其勇士は執へられ其弓は折らるヱホバは施報をなす神なればかならず報いたまふなり
Thi en Hærværksmand kommer over Babel, og dets Helte skal fanges, deres Buer knækkes; thi en Gengældelsens Gud er HERREN, han giver fuld Løn.
57 われその牧伯等と博士等と督宰等と勇士とを醉せん彼らは永き寢にいりて目を醒すことあらじ萬軍のヱホバと名くる王これをいひ給ふ
Jeg gør dets Fyrster og Vismænd, dets Statholdere, Landshøvdinger og Helte drukne, og de skal falde i evig Søvn uden at vaagne, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE.
58 萬軍のヱホバかくいひたまふバビロンの闊き石垣は悉く毀たれその高き門は火に焚れん斯民の勞苦は徒となるべし民は火のために憊れん
Saa siger Hærskarers HERRE: Babels brede Mur skal nedbrydes til Grunden og dets høje Porte opbrændes. Folkeslagenes Møje er spildt, og Folkefærdene slider sig trætte for Ilden.
59 これマアセヤの子なるネリヤの子セラヤがユダの王ゼデキヤとともに其治世の四年にバビロンに往くときにあたりて豫言者ヱレミヤがこれに命ぜし言なりこのセラヤは侍從の長なり
Det Ord, som Profeten Jeremias sendte med Seraja, en Søn af Masejas Søn Nerija, da han rejste til Babel med Kong Zedekias af Juda i hans fjerde Regeringsaar; Seraja sørgede for Nattely til Kongen, naar han var paa Rejse.
60 ヱレミヤ、バビロンにのぞまんとする諸の災を書にしるせり是即ちバビロンの事につきて錄せる此すべての言なり
Jeremias optegnede al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i en og samme Bog, alle disse Ord, der er skrevet mod Babel;
61 ヱレミヤ、セラヤにいひけるは汝バビロンに往しとき愼みてこの諸の言を讀め
og Jeremias sagde til Seraja: »Naar du kommer til Babel og ser Lejlighed dertil, skal du oplæse alle disse Ord
62 而して汝いふべしヱホバよ汝はこの處を滅し人と畜をいはず凡て此處に住む者なからしめて窮なくこれを荒地となさんと此處にむかひていひたまへり
og sige: HERRE, du truede selv dette Sted med Udryddelse, saa der ikke bliver nogen, som bor der, hverken Folk eller Fæ, men det skal blive en evig Ørken.
63 汝この書を讀畢りしとき之に石をむすびつけてユフラテの中に投いれよ
Og naar du er til Ende med at oplæse denne Bog, skal du binde en Sten til den, kaste den i Eufrat
64 而していふべしバビロンは我これに災菑をくだすによりて是しづみて復おこらざるべし彼らは絕はてんと／此まではヱレミヤの言なり
og sige: Saaledes skal Babel gaa til Bunds og ikke mere komme op for al den Ulykke, jeg sender over det!« Til Ordene »slider sig trætte for Ilden« gaar Jeremias's Ord.
