イザヤ書 32
1 茲にひとりの王あり 正義をもて統治め その君たちは公平をもて宰さどらん
Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
2 また人ありて風のさけどころ暴雨ののがれどころとなり 旱ける地にある水のながれのごとく 倦つかれたる地にある大なる岩陰の如くならん
hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
3 見るものの目はくらまず 聞ものの耳はかたぶけきくをうべし
De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
4 躁がしきものの心はさとりて知識をえ 吃者の舌はすみやけくあざやかに語るをうべし
letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
5 愚かなる者はふたたび尊貴とよばるることなく 狡猾なる者はふたたび大人とよばるることなかるべし
Daaren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
6 そは愚なるものは愚なることをかたり その心に不義をかもし邪曲をおこなひ ヱホバにむかひて妄なることをかたり 饑たる者のこころを空しくし渇けるものの飮料をつきはてしむ
Thi Daaren taler kun Daarskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
7 狡猾なるものの用ゐる器はあしし 彼あしき企圖をまうけ虛僞のことばをもて苦しむ者をそこなひ 乏しき者のかたること正理なるも尚これを害へり
Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Raad for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
8 たふとき人はたふとき謀略をまうけ恒にたふとき事をおこなふ
Men den ædle har ædelt for og staar fast i, hvad ædelt er.
9 安逸にをる婦等よおきてわが聲をきけ 思煩ひなき女等よわが言に耳を傾けよ
Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
10 思煩ひなきをんなたちよ一年あまりの日をすぎて摺きあわてん そは葡萄の収穫むなしく果ををさむる期きたるまじければなり
Om Aar og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
11 やすらかにをる婦等よふるひおそれよ おもひわづらひなき者よをののきあわてよ 衣をぬぎ裸體になりて腰に麁服をまとへ
Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
12 かれら良田のため實りゆたかなる葡萄の樹のために胸をうたん
slaa jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
13 棘と荊わが民の地にはえ 樂みの邑なるよろこびの家々にもはえん
mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
14 そは殿はすてられ にぎはひたる邑はあれすたれ オペルと櫓とはとこしへに洞穴となり 野の驢馬のたのしむところ羊のむれの草はむところとなるべし
Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Taarnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde —
15 されど遂には靈うへより我儕にそそぎて 荒野はよき田となり 良田は林のごとく見ゆるとききたらん
til Aand fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
16 そのとき公平はあれのにすみ 正義はよき田にをらん
Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
17 かくて正義のいさをは平和 せいぎのむすぶ果はとこしへの平隱とやすきなり
Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
18 わが民はへいわの家にをり 思ひわづらひなき住所にをり 安らかなる休息所にをらん
Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
19 されどまづ雹ふりて林くだけ邑もことごとくたふるべし
Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
20 なんぢらもろもろの水のほとりに種をおろし 牛および驢馬の足をはなちおく者はさいはひなり
Salige I, som saar ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
