イザヤ書 3
1 みよ主ばんぐんのヱホバ、ヱルサレムおよびユダの賴むところ倚ところなる凡てその賴むところの糧 すべてその賴むところの水
Thi se, Herren, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:
2 勇士 戰士 審士 預言者 卜筮者 長老
Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spaamand og Ældste,
3 五十人の首 貴顯者 議官 藝に長たる者および言語たくみなるものを除去りたまはん
Halvhundredfører og Stormand, Raadsherre og Haandværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.
4 われ童子をもてかれらの君とし嬰兒にかれらを治めしめん
Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekaadhed skal herske over dem.
5 民たがひに相虐げ 人おのおのその隣をしへたげ 童子は老たる者にむかひて高ぶり 賤しきものは貴きものに對ひてたかぶらん
I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.
6 そのとき人ちちの家にて兄弟にすがりていはん 汝なほ衣あり われらの有司となりてこの荒敗をその手にてをさめよと
Naar da en Mand tager fat paa en anden i hans Fædrenehus og siger: »Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige staa!«
7 その日かれ聲をあげていはん 我なんぢらを愈すものとなるを得じ わが家に糧なくまた衣なし 我をたてて民の有司とすることなかれと
saa svarer han paa hin Dag: »Jeg vil ikke være Saarlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!«
8 是かれらの舌と行爲とはみなヱホバにそむきてその榮光の目ををかししが故に ヱルサレムは敗れユダは仆れたればなり
Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.
9 かれらの面色はその惡きことの證をなし ソドムのごとくその罪をあらはして隱すことをせざるなり かれらの靈魂はわざはひなるかな自らその惡の報をとれり
Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Vaade.
10 なんぢら義人にいへ かならず福祉をうけんと 彼等はそのおこなひの實をくらふべければなり
Salige de retfærdige, dem gaar det godt, deres Gerningers Frugt skal de nyde;
11 惡者はわざはひなる哉かならず災禍をうけん その手の報きたるべければなり
ve den gudløse, ham gaar det ilde; han faar, som hans Hænder har gjort.
12 わが民はをさなごに虐げられ婦女にをさめらる 唉わが民よなんぢを導くものは反てなんぢを迷はせ汝のゆくべき途を絶つ
Mit Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder vild, gør Vejen, du vandrer, vildsom.
13 ヱホバ立いでて公理をのべ起てもろもろの民を審判し給ふ
Til Rettergang er HERREN traadt frem, han staar og vil dømme sit Folk.
14 ヱホバ來りておのが民の長老ともろもろの君とをさばきて言給はん なんぢらは葡萄園をくひあらせり 貧きものより掠めとりたる物はなんぢらの家にあり
HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: »Det er jer, som gnaved Vingaarden af, I har Rov fra den arme til Huse.
15 いかなれば汝等わが民をふみにじり貧きものの面をすりくだくやと これ主萬軍のヱホバのみことばなり
Hvor kan I træde paa mit Folk og male de arme sønder?« saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
16 ヱホバまた言給はくシォンの女輩はおごり 項をのばしてあるき 眼にて媚をおくり 徐々としてあゆみゆくその足にはりんりんと音あり
HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og gaar med knejsende Nakke og kælne Blikke, gaar med trippende Gang og med raslende Ankelkæder —
17 このゆゑに主シオンのむすめらの頭をかぶろにしヱホバ彼らの醜所をあらはし給はん
gør Herren Issen skaldet paa Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.
18 その日主かれらが足にかざれる美はしき釧をとり 瓔珞 半月飾
Paa hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebaand, Halvmaaner,
19 耳環 手釧 面帕
Perler, Armbaand, Flor,
20 華冠 脛飾 紳 香盒 符嚢
Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedaaser, Trylleringe,
21 指環 鼻環
Fingerringe, Næseringe,
22 公服 上衣 外帔 金嚢
Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,
23 鏡 細布の衣 首帕 被衣などを取除きたまはん
Spejle, Lin, Hovedbaand og Slør.
24 而して馨はしき香はかはりて臭穣となり 紳はかはりて繩となり 美はしく編たる髮はかぶろとなり 華かなる衣はかはりて麁布のころもとなり 麗顔はかはりて烙鐵せられたる痕とならん
For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.
25 なんぢの男はつるぎにたふれ なんぢの勇士はたたかひに仆るべし
Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.
26 その門はなげきかなしみ シオンは荒廢れて地にすわらん
Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom paa Jorden.
