イザヤ書 24
1 視よヱホバこの地をむなしからしめ荒廢れしめこれを覆へしてその民をちらしたまふ
Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned paa dens Overflade, han spreder dens Beboere;
2 かくて民も祭司もひとしく 僕も主もひとしく 下婢も主婦もひとしく 買ものも賣ものもひとしく 貸ものも借ものもひとしく 利をはたるものも利をいだす者もひとしくこの事にあふべし
det gaar Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Laangiver som Laantager, Aagerkarl som Skyldner.
3 地はことごとく空しくことごとく掠められん こはヱホバの言たまへるなり
Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.
4 地はうれへおとろへ世は萎おとろへ地のたふときものも萎はてたり
Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.
5 民おきてにそむき法ををかし とこしへの契約をやぶりたるがゆゑに 地はその下にけがされたり
Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtraadte Budet, brød den evige Pagt.
6 このゆゑに呪詛は地をのみつくしそこに住るものは罪をうけまた地の民はやかれて僅かばかり遺れり
Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde maa de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun faa af de dødelige levnes.
7 あたらしき酒はうれへ葡萄はなえ 心たのしめるものはみな歎息せざるはなし
Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;
8 鼓のおとは寂まり歡ぶものの聲はやみ琴の音もまたしづまれり
Haandpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.
9 彼等はふたたび歌うたひ酒のまず濃酒はこれをのむものに苦くなるべし
De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.
10 騒ぎみだれたる邑はすでにやぶられ毎家はことごとく閉て人のいるなし
Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.
11 街頭には酒の故によりて叫ぶこゑあり すべての歡喜はくらくなり地のたのしみは去ゆけり
Man jamrer over Vinen paa Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.
12 邑はあれすたれたる所のみのこり その門もこぼたれて破れぬ
I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.
13 地のうちにてもろもろの民のなかにて遺るものは橄欖の樹のうたれしのちの果の如く葡萄の収穫はてしのちの實のごとし
Thi paa Jorden midt iblandt Folkene gaar det, som naar Olietræets Frugt slaas ned, som ved Efterslæt, naar Vinen er høstet:
14 これらのもの聲をあげてよばはん ヱホバの稜威のゆゑをもて海より歡びよばはん
Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENS Storhed, raaber fra Vesten:
15 この故になんぢら東にてヱホバをあがめ 海のしまじまにてイスラエルの神ヱホバの名をあがむべし
»Derfor skal I ære HERREN i Østen, paa Havets Strande HERRENS, Israels Guds, Navn!«
16 われら地の極より歌をきけり いはく榮光はただしきものに歸すと／われ云らく我やせおとろへたり我やせおとろへたり 我はわざはひなるかな 欺騙者はあざむき欺騙者はいつはりをもて欺むけり
Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: »Hil den retfærdige!« Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,
17 地にすむものよ恐怖と陷阱と罟とはなんぢに臨めり
Gru og Grav og Garn over dig, som bor paa Jorden!
18 おそれの聲をのがるる者はおとしあなに陷り おとしあなの中よりいづるものは罟にかかるべし そは高處の窓ひらけ地の基ふるひうごけばなり
Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der naar op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil aabnes, og Jordens Grundvolde vakler.
19 地は碎けにくだけ地はやぶれにやぶれ地は搖にゆれ
Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;
20 地はゑへる者のごとく蹌きによろめき假廬のごとくふりうごく その罪はそのうへにおもく遂にたふれて再びおくることなし
Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde paa den, den segner og rejser sig ikke.
21 その日ヱホバはたかき處にて高きところの軍兵を征め 地にて地のもろもろの王を征めたまはん
Paa hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger paa Jorden.
22 かれらは囚人が阱にあつめらるるごとく集められて 獄中にとざされ多くの日をへてのち刑せらるべし
De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Laas og Lukke og straffes lang Tid efter.
23 かくて萬軍のヱホバ、シオンの山およびヱルサレムにて統治め かつその長老たちのまへに榮光あるべければ 月は面あからみ日ははぢて色かはるべし
Maanen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge paa Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.
