< エペソ人への手紙 4 >
1 されば主に在りて囚人たる我なんぢらに勸む。汝ら召されたる召に適ひて歩み、
Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
2 事 毎に謙遜と柔和と寛容とを用ひ、愛をもて互に忍び、
med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed
og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;
4 體は一つ、御靈は一つなり。汝らが召にかかはる一つ望をもて召されたるが如し。
eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;
een Herre, een Tro, een Daab,
6 凡ての者の父なる神は一つなり。神は凡てのものの上に在し、凡てのものを貫き、凡てのものの内に在したまふ。
een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
7 我等はキリストの賜物の量に隨ひて、おのおの恩惠を賜はりたり。
Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.
8 されば云へることあり『かれ高きところに昇りしとき、多くの虜をひきゐ、人々に賜物を賜へり』と。
Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.”
9 既に昇りしと云へば、まづ地の低き處まで降りしにあらずや。
Men dette: „Han opfor,” hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.
10 降りし者は即ち萬の物に滿たん爲に、もろもろの天の上に昇りし者なり。
Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
11 彼は或 人を使徒とし、或 人を預言者とし、或 人を傳道者とし、或 人を牧師・教師として與へ給へり。
Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
12 これ聖徒を全うして職を行はせ、キリストの體を建て、
til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
13 我等をしてみな信仰と神の子を知る知識とに一致せしめ、全き人、すなはちキリストの滿ち足れるほどに至らせ、
indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,
14 また我等はもはや幼童ならず、人の欺騙と誘惑の術たる惡巧とより起る樣々の教の風に吹きまはされず、
for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
15 ただ愛をもて眞を保ち、育ちて凡てのこと首なるキリストに達せん爲なり。
men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
16 彼を本とし全身は凡ての節々の助にて整ひ、かつ聯り、肢體おのおの量に應じて働くにより、その體 成長し、自ら愛によりて建てらるるなり。
ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
17 されば我これを言ひ、主に在りて證す、なんぢら今よりのち、異邦人のその心の虚無に任せて歩むが如く歩むな。
Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
18 彼らは念 暗くなりて、其の内なる無知により、心の頑固によりて神の生命に遠ざかり、
formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
19 恥を知らず、放縱に凡ての汚穢を行はんとて己を好色に付せり。
de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
20 されど汝らはかくの如くならん爲にキリストを學べるにあらず。
Men I have ikke saaledes lært Kristus,
21 汝らは彼に聞き、彼に在りてイエスにある眞理に循ひて教へられしならん。
om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,
22 即ち汝ら誘惑の慾のために亡ぶべき前の動作に屬ける舊き人を脱ぎすて、
at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
men fornyes i eders Sinds Aand
24 眞理より出づる義と聖とにて、神に象り造られたる新しき人を著るべきことなり。
og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
25 されば虚僞をすてて各自その隣に實をかたれ、我ら互に肢なればなり。
Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
26 汝ら怒るとも罪を犯すな、憤恚を日の入るまで續くな。
Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;
giver ikke heller Djævelen Rum!
28 盜する者は今よりのち盜すな、むしろ貧しき者に分け與へ得るために手づから働きて善き業をなせ。
Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
29 惡しき言を一切なんぢらの口より出すな、ただ時に隨ひて人の徳を建つべき善き言を出して、聽く者に益を得させよ。
Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
30 神の聖 靈を憂ひしむな、汝らは贖罪の日のために聖 靈にて印せられたるなり。
og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
31 凡ての苦・憤恚・怒・喧噪・誹謗、および凡ての惡意を汝 等より棄てよ。
Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
32 互に仁慈と憐憫とあれ、キリストに在りて神の汝らを赦し給ひしごとく、汝らも互に赦せ。
Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.