サムエル記Ⅱ 22
1 ダビデ、ヱホバが己を諸の敵の手とサウルの手より救ひいだしたまへる日に此歌の言をヱホバに陳たり曰く
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 ヱホバはわが巌わが要害我を救ふ者
Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 わが磐の神なりわれ彼に倚賴むヱホバはわが干わが救の角わが高櫓わが逃躱處わが救主なり爾我をすくひて暴き事を免れしめたまふ
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 我ほめまつるべきヱホバに呼はりてわが敵より救はる
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 死の波涛われを繞み邪曲なる者の河われをおそれしむ
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 われ艱難のうちにヱホバをよびまたわが神に龥れりヱホバ其殿よりわが聲をききたまひわが喊呼其耳にいりぬ
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 爰に地震ひ撼き天の基動き震へりそは彼怒りたまへばなり
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 烟其鼻より出てのぽり火その口より出て燒きつくしおこれる炭かれより燃いづ
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 彼天を傾けて下りたまふ黑雲その足の下にあり
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 ケルブに乗て飛び風の翼の上にあらはれ
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 其周圍に黑暗をおき集まれる水密雲を幕としたまふ
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 そのまへの光より炭火燃いづ
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 ヱホバ天より雷をくだし最高者聲をいだし
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 又箭をはなちて彼等をちらし電をはなちて彼等をうちやぶりたまへり
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 ヱホバの叱咤とその鼻の氣吹の風によりて海の底あらはれいで地の基あらはになりぬ
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
17 ヱホバ上より手をたれて我をとり洪水の中より我を引あげ
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 またわが勁き敵および我をにくむ者より我をすくひたまへり彼等は我よりも強かりければなり
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 彼等はわが菑災の日にわれに臨めりされどヱホバわが支柱となり
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 我を廣き處にひきいだしわれを喜ぶがゆゑに我をすくひたまへり
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 ヱホバわが義にしたがひて我に報い吾手の清潔にしたがひて我に酬したまへり
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 其はわれヱホバの道をまもり惡をなしてわが神に離しことなければなり
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 その律例は皆わがまへにあり其法憲は我これを離れざるなり
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 われ神にむかひて完全かり又身を守りて惡を避たり
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 故にヱホバわが義にしたがひ其目のまへにわが潔白あるに循ひてわれに報いたまへり
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 矜恤者には爾矜恤ある者のごとくし完全人には爾完全者のごとくし
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 潔白者には爾潔白もののごとくし邪曲者には爾嚴刻者のごとくしたまふ
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 難る民は爾これを救たまふ然ど矜高者は爾の目見て之を卑したまふ
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 ヱホバ爾はわが燈火なりヱホバわが暗をてらしたまふ
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 われ爾によりて軍隊の中を驅とほりわが神に由て石垣を飛こゆ
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 神は其道まつたしヱホバの言は純粋なし彼は都て己に倚賴む者の干となりたまふ
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 夫ヱホバのほか誰か神たらん我儕の神のほか敦か磐たらん
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 神はわが強き堅衆にてわが道を全うし
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 わが足を麀の如くなし我をわが崇邱に立しめたまふ
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
35 神わが手に戰を敎へたまへばわが腕は銅の弓をも挽を得
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
36 爾我に爾の救の干を與へ爾の慈悲われを大ならしめたまふ
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 爾わが身の下の歩を恢廓しめたまへば我踝ふるへず
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 われわが敵を追て之をほろぼし之を絶すまではかへらず
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 われ彼等を絶し彼等を破碎ば彼等たちえずわが足の下にたふる
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 汝戰のために力をもて我に帶しめ又われに逆ふ者をわが下に拝跪しめたまふ
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 爾わが敵をして我に後を見せしめたまふ我を惡む者はわれ之をほろぼさん
du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 彼等環視せど救ふ者なしヱホバを仰視ど彼等に應たまはず
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 地の塵の如くわれ彼等をうちくだき又衢間の泥のごとくわれ彼等をふみにぢる
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
44 爾われをわが民の爭闘より救ひ又われをまもりて異邦人等の首長となしたまふわが知ざる民我につかふ
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 異邦人等は我に媚び耳に聞と均しく我にしたがふ
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 異邦人等は衰へ其衛所より戰慄て出づ
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 ヱホバは活る者なりわが磐は讃べきかなわが救の磐の神はあがめまつるべし
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 此神われに仇を報いしめ國々の民をわが下にくだらしめたまひ
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 又わが敵の中よりわれを出し我にさからふ者の上に我をあげまた強暴人の許よりわれを救ひいだしたまふ
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 是故にヱホバよわれ異邦人等のうちに爾をほめ爾の名を稱へん
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 ヱホバその王の救をおほいにしその受膏者なるダビデと其裔に永久に恩を施したまふなり
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
