コリント人への手紙第二 3
1 我等ふたたび己を薦め始めんや、また或 人のごとく人の推薦の書を汝らに齎し、また汝 等より受くることを要せんや。
Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
2 汝らは即ち我らの書にして我らの心に録され、又すべての人に知られ、かつ讀まるるなり。
I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
3 汝らは明かに我らの職によりて書かれたるキリストの書なり。而も墨にあらで活ける神の御靈にて録され、石碑にあらで心の肉碑に録されたるなり。
idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.
4 我らはキリストにより、神に對して斯かる確信あり。
Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
5 されど己は何事をも自ら定むるに足らず、定むるに足るは神によるなり。
ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
6 神は我らを新約の役者となるに足らしめ給へり、儀文の役者にあらず、靈の役者なり。そは儀文は殺し、靈は活せばなり。
som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør.
7 石に彫り書されたる死の法の職にも光榮ありて、イスラエルの子 等はそのやがて消ゆべきモーセの顏の光榮を見つめ得ざりし程ならんには、
Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
8 まして靈の職は光榮なからんや。
hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9 罪を定むる職もし光榮あらんには、まして義とする職は光榮に溢れざらんや。
Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.
10 もと光榮ありし者も更に勝れる光榮に比ぶれば、光榮なき者となれり。
Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
11 もし消ゆべき者に光榮ありしならんには、まして永存ふるものに光榮なからんや。
Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
12 我らは斯くのごとき希望を有つゆゑに、更に臆せずして言ひ、
Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed
13 又モーセの如くせざるなり。彼は消ゆべき者の消えゆくをイスラエルの子らに見せぬために、面帕を顏におほひたり。
og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.
14 然れど彼らの心 鈍くなれり。キリストによりて面帕の廢るべきを悟らねば、今日に至るまで舊約を讀む時その面帕なほ存れり。
Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
15 今日に至るまでモーセの書を讀むとき、面帕は彼らの心のうへに置かれたり。
Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;
16 然れど主に歸する時、その面帕は取り除かるべし。
når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
17 主は即ち御靈なり、主の御靈のある所には自由あり。
Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.
18 我等はみな面帕なくして、鏡に映るごとく主の榮光を見、榮光より榮光にすすみ、主たる御靈によりて主と同じ像に化するなり。
Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.
